Mandekogebogen

Guide til den perfekte bøf

Hvad enten du ønsker rød eller gennemstegt!

Det kan ofte være lidt svært at finde ud af, hvordan man steger den perfekte bøf. Det afhænger af kødets udskæring, størrelse, fedtforhold, temperatur og lignende.

Men vi har forsøgt at lave en lille lynguide til, hvordan du kommer i mål med den ønskede stegning!

Guiden tager udgangspunkt i en ca. 200 grams entrecote-bøf.

3 generelle tips:

1) Skulle du have glemt tiden, kan du efter noget tids træning vurdere bøffens stegning ved at trykke på musklen mellem tommelfinger og pegefinger – er bøffen spændt, som når musklen er spændt, er bøffen gennemstegt, men er bøffen blød, som når du slapper af i musklen, er bøffen rød osv.

2) Steg i små portioner – jo flere bøffer på en gang kan risikere at kødet koger i stedet for at stege.

3) Er der en fedtkant på bøffen, kan du brune det af inden stegningen på højkant, så du udover at få fedtet smeltet af, også danner noget fedstof til stege i.

ANNONCE

Den perfekte bøf

Sådan steger du den!

0 portioner 20 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ca. kcal pr. portion

Ingredienser

  • 200 gram entrecote
  • 20 gram smør
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. 1) Rare: Det er en god idé at tage bøffen ud af køleskabet i forholdsvis god tid, så kødet kan blive tempereret og derfor får en mere jævn stegning. Desuden kan du krydre den med lidt salt og peber, mens den står ude. Derefter bruner du kødet på en hed pande med olivenolie, i ca. 5 sekunder på hver side. Derefter skal bøffen steges igen ved stærk varme, ca. 1-1 ½ minut på hver side, hvor man tilsætter smør og bruser det over. Derefter skal kødet hvile på en rist i samme tid som stegetiden. Hvis man trykker på bøffen, vil man mærke, at den er meget blød.
  2. Medium-rare: Kødet brunes på samme måde som i foregående og i de følgende eksempler i ca. 5 sekunder, hvorefter bøffen steges i ca. 2 minutter på hver side sammen med brusende smør. Når man mærker på bøffen vil den føles let blød. Bøffen vil være stegt i siderne, men rødlig i midten.
  3. Medium: Efter bruningen skal bøffen steges i ca. 3 minutter pr. side i smør, herefter samme hviletid som stegetid og ved trykning på bøffen vil den føles let fjedrende, med en rosa-farvet midte.
  4. Gennemstegt: Efter bruningen skal bøffen steges i ca. 4 minutter på hver side, hvorefter bøffen er gennemstegt og vil føles fast ved berøring – desuden vil der sive en klar kødsaft op af bøffen. En fingerregel som er med til at vurdere om bøffen er gennemstegt, er, når man har vendt bøffen og safterne begynder at lægge sig på overfladen – så er bøffen gennemstegt.
Del
Om forfatteren
Rasmus Krarup Jensen Rasmus Krarup Jensen

Følg på:
Instagram

"Mad handler om smag – ikke om mængden af kød på sin pizza, eller manglen af samme på en grøntsagsret. Det handler om smagsoplevelser, nydelsen af at være i det kreative køkken og ikke mindst muligheden for at udvide sin horisont af, hvad mad og mandemad indebærer."

Kontakt: rkj@connery.dk

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt