Køkkenrebeller og kartoffelmos: En madrejse gennem Flanderns madkultur

Hvis der er to ting, man kommer i tanke om, når man nævner landet Belgien - så er det chokolade og øl.

Og mere specifikt det nordlige, flanderske område med Gent og Antwerpen byder på en seværdig gourmetoplevelse for besøgende, der søger at prøvesmage både lokale specialiteter og moderne, eksperimenterende madlavning.

Jeg pakkede min kuffert tidligere i december og drog fra det jyske til Bruxelles, hvor man med en direkte rute og medvind kan komme til Belgien på under en time. Med toget tog vi til Gent, som er hovedstaden i Østflandern i det nordlige Belgien.

I Middelalderen var Gent en af de største byer i Europa nord for Alperne, hvoraf meget af de ikoniske arkitektur er blevet velbevaret til perfektion.

Gent er et sted, hvor eventyrlig arkitektur og gastronomi går hånd i hånd - du behøver ikke at trække dine turistbrochurer op af lommen på turen, da man spankulerer gennem historiske mindesmærker og ikoniske bygninger, lige så snart du træder uden for døren.

Antwerpen er den lidt mere moderne, hippe havneby, som mere minder om en klassisk storby med lokale restauranter, ikoniske bygningsværker og masser af passion for kunst.

Den følgende rejseguide kommer til at skifte mellem disse to destinationer i et forsøg på at skitsere nogle af de mest interessante ting, man som madglad kan opleve i Flandern.

Medicinsk chokolade og velbrygget øl

Det belgiske folk bliver ofte forbundet med netop kvalitetschokolade - og det er ikke uden grund. Ifølge legenden åbnede en belgisk farmaceut fra Bruxelles et apotek i 1857, hvor han brugte chokolade til at få smagen af medicin væk - han pakkede simpelthen den gældende medicin ind som en fyldt chokolade.

Da han brugte mørk kvalitetschokolade til sine patienter, blev konceptet blev populært, og med tiden blev medicinen fjernet og fyldet blev varieret med smag og konsistens - og pludselig så den belgiske praline dagens lys.

Siden da har chokoladen fyldt meget i landskabet i de belgiske gader, hvoraf man kan prøve det populære Chocolate Line i Antwerpen, som bringer turister ind i et slaraffenland af chokoladekreationer - alt fra de helt klassiske fyldte chokolader med variationer af kakaoindhold, til de helt vanvittige kreationer såsom bacon-og marijuana-chokolade samt kakaopulver, som du kan sniffe!

Hvis man dog er lidt mindre turistdruknede lokationer, så skal man tage et smut ned af den knapt så velbevandrede gade Burgstraat, hvor den passionerede chocolatier Hilde Devolder rumsterer.

Efter flere år på arbejdsmarkedet tog hun sin passion for chokolade alvorligt og gjorde det til sin levevej - og foruden at lave kvalitetschokolader fokuserer hun desuden også på at gøre stykkerne væsentligt mindre.

Mindre stykker giver mulighed for at spise flere varianter og smage nye variationer og teksturer - what’s not to like?

Foruden chokolade er det også et land forbundet med den ædle kunst at brygge god øl, så kan man næsten ikke komme udenom et smut forbi bryghuset i Antwerpen, De Koninck, som - foruden et lille museum med et indblik i udviklingen af bryggeriet og øllets plads i det belgiske samfund - leverer iskolde smagsprøver på lokale øl akkompagneret af snackpølser og lokal ost.

Og øllet er ikke at spøge med i Belgien - en ‘mild’ øl er stort set alt under 5-6 % alkohol, og så får man det endda serveret på sin kanalrundfart i Gents ikoniske flod. Det er bogstaveligt talt ikke landet, der flyder med mælk og honning - men i stedet chokolade og øl!

Er man til de lidt mere søde sager, så har byens ældste slikbutik fra 1904, Con­fi­se­rie Tem­mer­man, i gennem generationer ageret ikke blot de lokales go-to i forhold til slik og søde sager, men fungerer også som et levende museum, som udstiller alle de ældgamle og ikoniske former for slik, som har været en del af traditionen i over 100 år.

Og netop her blev vi intoduceret de famøse ‘næser’, er en delikatesse i Flandern - hvilket leder mig til historien om ‘Næsernes Krig’.

‘Næsernes Krig’ og bordel-svaner

Den famøse ‘næse’, Cuberdon er et stykke slik, som er formet som en lille kegle.

En lilla vingummi-lignende størrelse, som bag sin hårde skal byder på en elastisk og meget sødlig form for vingummi-fyld.

Og i hjertet af Gent står to Cuberdon-vogne og sælger de klassiske lilla udgaver til de lokale og de mere farverige til turisterne.

Men vognene står i hver deres ende af området, da de for år tilbage kom i en kæmpe kontrovers, hvor den ene vognejer udtalte sig racistisk om den anden vognejer, som eskalerede, da BBC samlede op på den lokale nyhed og spredte historien om ‘War of the Noses’ med hele verden.

Og siden da har de to vogne holdt sig fra hinanden, mens turister uvidende nyder et stykke slik, aner de ikke, det hadefulde forhold, der gnistrer mellem de to lokale familieejede virksomheder i den lille by.

Men det er selvfølgelig ikke alt sammen kolde skuldre og krig over slikkets herredømme - byen er bygget med eventyrlige facader, og bliver tit kaldet for den ‘ikke-turistede’ udgave af Brúgge - alt fra de omvendte svaner på facaden til deres Marriott, som tilbage i Middelalderen indikerede det sted, hvor sømændene gik på bordel.

To svaner, der kigger på hinanden danner et hjerte - to der kigger væk fra hinanden? Ikke ligefrem stedet, man fandt kærligheden!

Og på trods af et par enkelte bygninger, som blev tilføjet i sidste øjeblik inden Worlds Fair i 1913, så besidder byen utroligt meget af sin originale æstetik, som gør byen til en nærmest levende version af, hvordan vi oplever museumsdelen i Den Gamle By i Århus.

Gadelygter i byens midte lyser kun op ved specielle tilfælde - hvor man normalt forbinder dem en lyskilde efter mørkets fald, så er de i stedet til sygehuset og en meget speciel kontakt - der findes nemlig en knap, som nybagte fædre kan trykke på, når deres barn kommer til verden for første gang.

På den måde er byens midte, som i Middelalderen var stedet, hvor man aflivede folk med hængninger, nu blevet et sted, hvor livet får sin begyndelse.

Det er sgu da smukt.

Tunge retter og køkkenrebeller

Det flanderske køkken er bygget op omkring lækre, lokale råvarer og delikatesser, som tit involverer stuvninger, muskatnød, kartofler og fisk - og er man til det helt lokale, autentiske køkken, kan man tage på den famøse Mémé Gusta, som byder dig ind i en hyggelig atmosfære, der på køkkenbordet skal efterligne den mad, man får serveret hos sine belgiske bedsteforældre.

Vi snakker kartoffelmos med kærnemælk og litervis af brunet smør hældt over.

Vi snakker stuvninger med et pift af kærlighed og ikke mindst den famøse Dame Blanche, som i al sin enkelthed er en dessert med vaniljeis, hvor man får hældt chokoladesauce over.

Generelt er det lokale, traditionelle køkken bygget på hygge og comfortfood, hvor man oplever en symfoni af mad lavet fra bunden, masser af muskatnød og tunge smage.

Og selv på Michelin-niveau er de klassiske, tunge og rustikke smage bevaret - på toppen af Ghelamco-stadion, der huser fodboldholdet KAA Gent, finder man den 1-stjernede Michelin-restaurant Horseele, som giver dig tunge sauce, forskellige østers-kreationer, hummer og nok en af de mest rustikke Michelin-oplevelser jeg endnu har prøvet. Men udsigten til fodboldstadion med et glas rødvin i hånden og en østers i den anden - den er svær at slå!

Og så kan man bagefter skylle de tunge smage ned med en af Belgiens bedste barer, The Cobbler, placeret på boutique-hotellet The Post, hvor man kan få skræddersyede cocktails, som sidder lige i skabet - en livlig, moderne og atmosfærisk oplevelse, hvor vanvittigt dygtige bartendere sørger for en drink specialdesignet til dig, hvis du har specifikke præferencer eller mod på at prøve noget nyt.

En by som Gent er desuden fri for alt for mange fastfoodkæder i omgivelserne, hvor man kun finder 3 McDonald’s og 1 Burger King i en by med 260.000 indbyggere.

Derimod har de opgraderet deres version af fastfood - nemlig de belgiske fritter.

Og historien går på, at den eneste grund til, at det i dag hedder ‘French Fries’ og ikke belgiske fritter, skyldes, at soldaterne under 2. Verdenskrig fik serveret pommes frites i Belgien og antog det flamske sprog for at være fransk.

Og deres pommes frites er heller ikke at spøge med.

Man kan få dem så mange steder, som vi kan få hotdogs i pølsevognen herhjemme i Danmark.

Men hvis man virkelig vil prøve de bedste fritter i landet, så skal man tage forbi en af butikkerne Frites Atelier.

I al sin enkelthed kvalitetsfritter, hvortil der findes mindst 20 forskellige former for dyppelse - alt fra en asiatisk-inspireret peanutbutter-sauce til kødstuvning på toppen.

Den belgiske madkultur har i nyere tid fået et koncept, som hedder Kitchen Rebels, der agerer et lidt mere hipt og moderne take på finedining - et eksperimentalt frirum, hvor nye, innovative kokke kan prøve kræfter med madlavningen og sætte deres præg på den belgiske madkultur.

Og deres mad tilbydes til overkommelige priser netop for at give unge muigheden for at få finedining uden at miste hele månedens SU.

Mest bemærkelsesværdige er eksempelvis Roots i Ghent, hvor man i rock-n-roll-køkkenet får små, lækre snacks med alt fra friteret torskemave til små, frosne cheesecake-slikkepinde - eller l’épicerie du Cirque i Antwerpen, hvor unge kokke eksperimenterer med en 4-retters menu, der skifter hver eneste uge.

Og et lille tip?

En af de bedste vegetariske retter jeg længe har fået findes hos den passionerede Seppe Nobels på Graanmarkt 13, som med sin grøntsagsekspertviden og flotte rooftop-have skabte en gul bede-carparccio med friske urter og burrata, som fik englene til at synge!

Alt i alt er Flandern en destination, du bør skrive dig bag øret, hvis du nyder eventyrlig arkitektur, gamle bygninger og ikke mindst historiske områder, der agerer et levende museum i byens midte.

Og at du så samtidig kan dykke ned i en herlig, traditionel madkultur og eksperimentere med måltider hos unge, innovative kokke, drikke iskolde procentunge øl og dyrke din chokolade-fetisch - så er Gent og Antwerpen uden tvivl et punkt til din rejse-bucketlist!