Mandekogebogen

Hvad er mandekogebogen for en størrelse?

Nyt opskriftsunivers for alle.

Hvad er mandekogebogen for en størrelse?

Mens de fleste måske med det samme tænker udelukkende bacon, øl og rigeligt smør, så forsøger Mandekogebogen at illustrere den moderne mands evne til at trylle smag ud af hvad som helst. Jeg har i gennem de seneste mange år leget med den ædle kunst, vi kalder for madlavning, og det har indebæret alt fra gamle, klassiske opskrifter fra Hüttemeiers tid til mere moderne nynordiske opskrifter.

Med en reol tætpakket af kogebøger fra alle perioder og kokke gennem tiden er projektet et forsøg på at ramme en bred palet af forskellige opskrifter, som kan guide dig i gennem alt fra ugens hverdagsmåltider til de mere tidskrævende, gastronomiske oplevelser.

”Ratatouille – det ser flot ud, men hvor er kødet?”

- var blot én af de spørgsmål, der dukkede op under opstarten på dette projekt – og spørgsmålet i sig selv er nærmest essensen af, hvad dette projekt skal bidrage med i samfundet.

Mandekogebogen begrænser sig ikke.

Mad handler om smag – ikke om mængden af kød på sin pizza, eller manglen af samme på en grøntsagsret. Det handler om smagsoplevelser, nydelsen af at være i det kreative køkken og ikke mindst muligheden for at udvide sin horisont af, hvad mad og mandemad indebærer. Mandemad er ikke bare hotdogs og kolde øl, men et indblik i den moderne mands evne til at balancere alt fra lyserøde muffins til nyskudt rådyr uden at gå på kompromis med mandigheden eller smagen. Den moderne mand kan mere end bare suppe, steg og is – og hvis ikke, så skal kogebogen hjælpe dig på rette vej!

ANNONCE
Hvad er mandekogebogen for en størrelse?

Kogebogen vil fra sin opstart og langt ude i fremtiden tilbyde løbende sparring på mad i alle afskygninger – alt fra en pizzakage med tre lag af pizzabunde med forskelligt fyld til en selvforsynende tilgang til, hvordan man udnytter syltede, grønne jordbær til sin fermenteringskælder. I en kavalkade af syndige retter såvel som lette og sunde anretninger vil kogebogen agere inspirationskilde til alt fra vanvidskreationer til nøje planlagte klassikere. Der er højt til loftet og masser af albuerum til fri kreativ leg, hvilket forhåbentlig vil kunne give dig de nødvendige redskaber såvel som udvidede horisonter på hjemmefrontens køkken.

Mandemad er, trods navnet, nemlig ikke en isoleret henvendelse til blot den mandlige gruppe af samfundet – tværtimod. Kvinder får mindst lige så meget ud af opskrifterne, og trods fordommene i kønsdebatten, har mange kvinder også bare lyst til en fedtet burger og en iskold øl efter fyraften. Her mødes verdener i alle afskygninger, kulinariske egenskaber testes og afprøves og maden bliver en leg på både gadeniveau eller i de helt høje luftlag.

Madlavningen er en fantastisk terapeutisk aktivitet i hverdagen, som både kan byde på små succesoplevelser og uheldige forsøgskreationer, som alt sammen ender ud i en positiv læringsproces. Bønder, baroner, kongelige og fattige har alle ét til fælles – vi er alle afhængige af mad.

Så hvorfor ikke gøre det til en sjov, lærerig, anderledes og nogle gange vanvittig oplevelse?

ANNONCE
Hvad er mandekogebogen for en størrelse?
Del

Seneste nyt

Annonce