Øl-ordbog: Guide til de forskellige øl og øltyper på markedet

Har du også nogen gange lidt svært ved at overskue de utallige slags øl, der bugner på hylderne i supermarkedet?

Har du også prøvet stå med en øl i hånden og tænkt: "NEIPA? Hvad er det?"

Det er et slaraffenland, men det kan også være svært at overskue.

Vi har forsøgt at sætte ord på nogle af de mest gængse slags øl - og et par af de mere funky - så du kan danne dig et overblik over smagen på diverse slags.

Der kommer hele tiden nye varianter, så det kan være svært at følge med, men vi vil forsøge at opdatere listen løbende - alt fra pastry(bagværk)-stout som kan være kvalmende søde til øl, som er brygget med vildgær, der kan stikke i alle retninger!

- og send os endelig en mail, hvis der er en vigtig øl, der mangler på listen!

Note: Det er ikke en komplet guide (endnu!), mere bare en guide til at få et bedre overblik i øllets eventyr!

Kort lige en hurtig opsummering af, hvordan øllet bliver brygget for at få forståelsen for, hvornår i processen man kan ændre smagen:

Lynkursus i ølbrygning

Man bruger oftest byg som kornsort til de gængse øltyper - i nyere tid bruger man dog både hvede, rug, spelt, havre og lignende, som giver anderledes smagsprofiler i det endelige produkt.

Bygkornene (eller andre kornsorter) bliver maltet - det vil sige, at de bliver lagt i vand, indtil de spirer (3-5 dage). Og midt i spireprocessen, bliver spireprocessen stoppet ved at tørre dem med varmebehandling.

Grunden til, at man spirer dem først er, at kornene under spireprocessen danner enzymer, som kornet bruger til at omdanne sin egen stivelse til maltose - og maltose er en række lange kæder af glukose (sukker), som senere i processen skal bruges til at ‘vække’ fermenteringen og omdanne sukker til alkohol.

Den maltede byg bliver så ‘smadret’ eller ‘mashed’ og sat til fermentering.

Det er i bund og grund de grundlæggende principper - herfra kan man så variere i det uendelige.

Tilføjelses af gær eller vildgær til øl-mashen, tilføjelse af humle, krydderier og smagsgivere og så videre.

Mashen bliver så destilleret alt efter, hvilken slags øl, man vil have - hvor man så adskiller elementerne i mashen, så man enten fermenterer, brygger videre, tøndelagre eller tapper øllen.

Desuden sker der derefter en masse teknisk med destillering alt efter ønsket alkoholprocent, adskillelse af diverse ingredienser og gær samt filtrering og tilføjelse af sidste elementer såsom frugt og krydderier.

Så langt så godt.

Når så øllet skal brygges, så skal man vælge, hvilken slags gær, man ønsker.

Gærtypen afgør, hvilken slags øl, man får.

Lager vs Ale

Langt de fleste øl bliver klassificeret som enten en lager eller ale.

Lagers laves med gær, der fermenteres i bunden af karret, mens ales laves med gær, der fermenterer i toppen af karret.

Deraf kommer en masse afarter og variationer - som vi vil forsøge at dække herunder.

Kort og godt:

Lager-øl: Gæren, som bliver brugt i lager-brygning, lægger sig på bunden under og efter fermenteringen. Her er der brug for en mere langsommelig modningsproces ved køligere temperaturer - og så har den en lavere tolerance overfor alkohol. Lager: Bundgær ved koldere temperaturer.

Overordnet Lager

Smagsmæssigt: En fællesbetegnelse for alle øl, som er blevet undergæret. Brygget og lagret med køligere temperaturer, hvor visse gærkulturer florerer og giver en unik smag. En mørkere øl med maltet smag og lidt ristede/karamel-agtige noter. En lidt mørkere karamel-farvet øl i forhold til pilsneren og lidt højere alkoholprocent. Findes primært i to slags - Pale and Dark lager - den lyse er mildere og nemmere at drikke, den mørke er mere bitter og kraftig i smagen. Forskel på Pale Lager og Mørk/Dark Lager ligger i navnet: Jo mørkere, jo mere dybde og kraftig smag. Dark Lager er ofte mere maltet og bitter i smagen.

Ale-øl: Gæren, som bliver brugt i ale-brygning fermenterer gennem hele øllet og lægger sig i toppen af væsken. Højere alkoholtolerance - ale-øl fermenterer og udvikler smag ved varmere temperaturerer. Ale: Topgær og mere varme.

En tredje spiller, som er blevet moderne i nyere tid er vildgær.

Overordnet Ale

En fællesbetegnelse for alle øl, som er blevet overgæret. Ale er en øl, som bliver brygget ved varmere fermentering, hvilket resulterer i gærkulturer, der giver en sødere og mere frugtig nuance. I gamle dage brugte man en urteblanding kaldet ‘gruit’ til at balancere sødmen med bitterhed - nu bruger man i moderne henseende ofte humle.

Vild-øl/Spontan fermenteringsøl: Tilføjelsen af vildgær eller bakterier gør, at der sker en unik fermentering. Rendyrket rock-n-roll på smagen, som kan gå i alle vegne - ofte brugt til sour-øl. Herslev Bryghus har eksempelvis øl brygget på spontangæret hø.

Heraf:

Sour

- En ofte lys øl med lav alkoholprocent, som via nogle tilsatte bakterier/gær får en sur, tør smagsnote. Man tilføjer bakterierne eller gæren, som får fermenteringen til at gå i andre retninger og udvikle en surere øl.

Herunder har jeg forsøgt at belyse nogle af de mest gængse varianter, som du uden tvivl støder på, hvis du udforsker de forskellige slags øl man kan få på markedet!

Pilsner

- Egentlig blot en variation af en Lager, som er blevet populær i moderne bryggekunst via Tyskland, Tjekkiet og Pilsner Urquell. Også kaldet en Pale Lager, som er lidt lysere i farven - stadig kold-fermenteret og brygget med de gærceller, der aktiveres i bunden af lagringskarret/tønden. Lys, let-drikkelig øl med subtil smag, minimal bitterhed og lav alkoholprocent. Minder meget om en lager, men er af og til lidt mere krydret og mere humlesmag. Tiltænkt masseproduktion. Hverdagsbajeren og festival-bajeren!

Wiener/Classic

Classic i Danmark er ofte det samme som en Wienerøl i udlandet. Kobberfarvet øl, letristet, karamelnuancer og en dejlig læskende og letdrikkelig øl med god dybde. Knap så meget humle og bitterhed.

Bock

- En tysk variant af en mørk lager, som ofte bliver gæret over længere tid ved kolde temperaturer og som er stærkere og mere kraftig i både smag og udseende. Mere maltsmag og sødme. Tit en sæsonøl, som brygges enten med lyse eller mørke noter - alt efter sæson. Doppelbock? flere procenter og mere dybde! Trippelbock? You get the point.

Afarter:

Weizenbock: Brygget på hvede med frugtig, maltet smag.

Maibock: Mere humlet med svag maltsmag.

Stout

- En mørk øl, der har en meget uklar, mørk og dybsort udseende med kraftig smag, der varierer i alt fra mørk chokolade til kaffe og lakrids. Ofte en alkoholprocent på over 7 procent og brygges de ofte på malt, der er blevet ristet ekstra meget for en mere intens smag.

Afarter:

Imperial Stout: Mørkere, kraftigere og højere alkoholprocent.

Oatmeal Stout: Tilføjelsen af havregrød i processen giver sødme og cremethed.

Milk Stout: Tilføjelsen af laktose-sukker giver sødme og cremethed.

Pastry Stout: Bagerens øl! Ofte tilføjelse af frugt, laktose, sirup - eller eksempelvis karamel, kaffe, chokolade og vanilje. 

Porter

- Kraftig mørk farve og smag. Dybe nuancer af kaffe, chokolade og karamel. Generelt siger man, at de ofte er lidt mere chokolade-orienteret og bitre end Brown Ale og mindre kaffe-cremet end eksempelvis Stout. Ofte mildere i smagen end Stout - mere sødmefuld og cremet fylde.

Afarter:

Imperial Porter: Mindre ‘kras’ på den brænde maltsmag, og mere sødme fra almindelig malt.

English Porter/Brown Porter: Mindre sødme, mere kras og masser af mørk dybde.

India Pale Ale

- En øl, der for alvor har vundet indpas i moderne tid. Oprindeligt en en engelsk øltype udviklet til at kunne klare lange handelsruter og længere opbevaring på verdenshavene på vej til Indien - ved hjælp af en højere alkoholprocent og tilføjelsen af ekstra humle, som begge konserverede yderligere.

Generelt kendetegnes IPA’er i dag ved en stærk humlet bitterhed, ofte med florale eller frugtige undernoter - og højere alkoholprocent.

Afarter:

American India Pale Ale/Klassisk IPA:  Den teknik, der har moderniseret den originale engelske IPA, og gjort den så populær (og desuden den, du nok kender bedst i nyere tid) - masser af humle, bitterhed, harpiks, citrusnoter og mere frugtig end eksempelvis Pale Ale.

Westcoast IPA: Der udbrød hurtigt en krig mellem Westcoast og Eastcoast i USA, da IPA'en blev populær. Westcoast en afart af American IPA - hvor humle er gud og bitterheden kan være svær at tackle for de uerfarne. 

Eastcoast IPA: Tættere på en klassisk American IPA med mindre bitterhed og større balance mellem maltsmagen og humlen.

DIPA: Douple India Pale Ale:  Klassiske India Pale Ales, som har fået en ekstra en over nakken med humlebitterheden og dybden i smagen - desuden noget højere alkoholprocent.

Triple India Pale Ale: Endnu vildere på alle fronter.

English India Pale Ale: Minder meget om American IPA, men mindre bitterhed fra humlen og mere pilsner-orienteret alkoholprocent.

Session India Pale Ale: En øl brygget til det formål, at du lige hurtigt kan få en 'session' - en hurtig bajer på farten. Masser af smag, men læskende noter uden for meget bitterhed og nem at hælde ned på grund af lav alkoholprocent. Krydser også tit indover Hazy IPA og NEIPA-kategorien i en lille fusion.

NEIPA/New England India Pale Ale/Hazy IPA/Juicy IPA: Mindre spark på humlen med lidt mere eksperimentering på gærfronten, som giver mere eksotiske frugtnuancer på smagen. NEIPA og Hazy IPA er i moderne tid ofte stort set det samme - uklar øl med rock-n-roll på humleudvælgelsen, så man åbner nye døre for frugteftersmagen.

Milkshake IPA: Da Hazy IPA og NEIPA efterhånden går ud på det samme, er Hazy IPAs nyere betydning blevet til en Milkshake IPA. Her går det ud på at lade mælkesukker (laktose) mødes med humle og frugt, så du får en meget cremet og tåget øl, der nærmest fremstår tyknet i konsistensen. Masser af smag, sødme og fylde. 

Pale Ale

- Oftest lyse øl med dyb humlesmag - men knap så meget alkohol og bitterhed som IPA.

Underarter:

American Pale Ale: Masser af spark på humlen, friskhed og en kobberfarvet øl, der er let drikkelig.

Amber Ale: Karamelfarvet øl med en mellemdybde på smagen, masser af maltsmag og karamelnoter. Egentlig afart af India Pale Ale, hvor man enten bruger amber-malten eller karamel til at få den famøse rødlige, lysbrune nuance og smag og dyb sødme med malt.

Blonde/Blonde Ale: En nærmest pilsner-farvet øl, der har en fin balance mellem malt og humle, og gerne en frugtigere smag. Brygges den efter de belgiske forskrifter, er den overgæret, frugtig, saftig og med minimal bitterhed.

English Bitter/English Pale Ale: Kendetegnet for begge disse er, at der er markant mere humle til stede, som bidrager med en ekstra bitter eftersmag - dog ofte fint balanceret af malt med karamelnoter.

Strong Ale: Som navnet indikerer - stærkere i alkohol, smag, dybde og bitterhed.

Brown Ale

Engelsk opfindelse, hvor man bruger en lidt højere ristningsgrad på malt til at brygge øllen - samme teknik som en klassisk ale, men med en sødere nuance og mørkere farve og dybde.

Afarter:

Amerikansk Brown Ale: En mørk øl uden bitterheden fra eksempelvis stouts. Mørk karamelfarve og dyb smagsprofil.

Engelsk Brown Ale (eksempelvis New Castle Brown Ale): Karamelnuancer med en nødet aroma med dyb maltsmag. Mindre frugtig og humlet, mere karamel-agtig. 

Hvedeøl/Weissbier

- Øl brygget med både hvede og maltet byg, som ofte er uklar, lys og frisk i smag og udseende - meget fyldig, sødmefuld og belgiske varianter kan tilføje yderligere krydderier som smagsgivere. Bayerske hvedeøl? Udelukkende brygget på malt og hvede. Belgiske hvedeøl? Ofte tilsmagt med yderligere krydderier.

Diverse øl-klassikere

Dubbel: Dyb, aromatisk øl med krydrede noter, masser af malt og en frugtig eftersmag.

Tripel: En lettere øl i sin helhed med lidt mere bitterhed fra humlen og en højere alkoholprocent.

Quadrupel: Fuld smæk på smagen og alkoholprocenten! Mørke, intense smage a la brun farin og frugter.

Saison: Mellemhumlet øl, som er lidt jordet i smagen, mindre frugtig og saftig. Ofte krydret, men let drikkelig.

Witbier: Meget lys øl med pilsner-procenter, men masser af frugtige, lyse smagsnuancer.

Berliner Weisse: En lidt tør og sur øl, som er frisk og saftig.

Nyere øl-innovationer

Chokolade-øl: Tilføjelse af kakao eller chokolade udvider smagsprofilen - både hos lager og ale.

Kaffeøl: Tilføjelsen af knuste kaffebønner i vandet bidrager med kaffenoter til det endelige produkt.

Anderledes afgrøder (eksempelvis rug, spelt etc.): Bidrager med en anderledes smagsprofil - enten mere bitter, mere sødmefuld eller eksempelvis mere krydret. 

Tøndelagret øl: Øllet kan få sit sidste finish på tønder i samme tilgang som eksempelvis spiritus a la whisky og rom - alt efter hvad tønderne har indeholdt førhen (eksempelvis whisky, rødvin eller sherry) påvirker den endelige smag på øllen.

Hybrid Ale: Nyere teknologi lader bryggerier eksperimenterer med ikke at vælge side mellem lager og ale på gærfronten - så det er lidt en mellemting, hvor smagsprofilerne kan stille i alle retninger. 

Barley Wine: Reelt set ikke en øl - men en øl-vin! Men grunden til, at det dog stadigvæk er en øl, er, at den er brygget på netop korn. Alkoholprocent på 8-12 procent. Det er en ale, men kan også betegne lagerøl, som har fået meget styrke i smagen. Barley Wine er brygget på karamelmalt (højere/længere ristning), som bidrager med en vinøs smagsprofil med høj styrke. Barley Wine kan lagres over tid, hvorimod øl oftest skal drikkes hurtigst muligt. 

Så er du nu udrustet til at drage ud i øl-junglen - SKÅL!