Kefir vs. yoghurt: Hvad er egentlig forskellen?
Cremede mælkeprodukter.
Du står dér i mejeriafdelingen. Yoghurt til venstre. Kefir til højre. De ser lidt ens ud, smager lidt ens og begge siger “probiotisk” på emballagen. Så hvad er egentlig forskellen? Er kefir bare yoghurt i flydende form? Eller er der noget mere på spil? Spoiler alert: Ja. Og det handler om alt fra bakterier og gær til bobler og brug.
Lad os tage et kig på, hvad der adskiller de to fermenterede fætre.
Konsistens: Ske vs. slurk
Først og fremmest: Yoghurt er tyk og cremet. Den spises med ske. Kefir er tynd og drikkeklar – mere som en smoothie med attitude. Faktisk er kefir så tynd, at man ofte sælger den i flasker i stedet for bægre.
Nogle kefirtyper er endda let perlende, nærmest som om nogen har tilsat lidt sodavand til mælken. Det skyldes gæren i fermenteringsprocessen – og nej, det betyder ikke, at den er gæret på den måde. Bare lidt boblet i tekstur.
Smag: Syrligt vs. syrligere
Yoghurt er kendt for sin milde, let syrlige smag. Kefir? Den går et skridt videre. Mere syre, mere kompleksitet og lidt mere pow i eftersmagen. Tænk på yoghurtens punkede kusine, der har været til fermenteringsfestival i weekenden.
Fermentering: Bakterier vs. bakterier + gær
Yoghurt laves ved at varme mælk op og tilsætte to typer bakteriekulturer: Lactobacillus bulgaricus og Streptococcus thermophilus. Det er old school og effektivt.
Kefir derimod – den bliver skabt med noget, der kaldes kefirkorn. De ligner små blomkålstoppe og består af en symbiose af bakterier og gær (også kaldet en SCOBY). Det er lidt som kombucha, bare med mælk.
De her kefirkorn smides i mælk og står ved stuetemperatur og hygger sig i 12-24 timer. Resultatet? En levende, boblende og probiotisk bombe.
Probiotika: Hvem er sundest?
Begge indeholder probiotika – de der små gode bakterier, der gør din mave glad. Men her tager kefir førstepladsen. Den indeholder omkring tre gange så mange probiotiske kulturer som yoghurt. Det betyder, at hvis du er ude efter en mavevenlig gut feeling, er kefir din ven.
Brug i mad: Hvad gør hvad?
Yoghurt er en køkkenklassiker – i alt fra dressinger til marinade, morgenmad og bagværk. Kefir er lidt mere niche, men kan bruges som buttermilk-erstatning i fx pandekager og kager. Det giver en syrlig kant og lidt mere "zing". Og nej – de fleste ville nok hellere drikke et glas kold, frugtig kefir end et glas kærnemælk. Just saying.
Så hvad skal du vælge?
-
Vil du have noget du kan spise med ske og bruge i tzatziki? Gå med yoghurt.
-
Vil du drikke dine probiotika, have lidt flere bobler og lidt mere power? Så skal du prøve kefir.
Der er ikke nogen rigtig eller forkert – bare to forskellige veje til mælkesyre-lækkerhed. Og hey, måske er der også plads til begge i køleskabet.