Mandekogebogen

Klassisk stjerneskud med paneret og dampet rødspætte

Alt godt fra havet!

Det gode, gamle stjerneskud!

Det kan altså noget - specielt hvis man laver den helt klassiske med både stegte og kogte rødspættefileter. 

Hvis du har et par friske fiskefileter i fryseren, og mangler inspiration til at gøre lidt ekstra ud af det på en rigtig 80'er-agtig måde - så fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Stjerneskud

Velsmagende klassiker!

2 portioner 20 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 1050 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 10 stk sorte peberkorn
  • 2 tsk salt + peber
  • 50 gram smør
  • 1 spsk. honning-dijonsennep
  • 1 tsk paprika
  • 2 dl creme fraiche
  • 1 stk æg
  • 2 dl rasp
  • 3 stk laurbærblade
  • 4 stk rødspættefilet
  • 1 stk citron, økologisk
  • ½ stk agurk
  • 1 stk tomater
  • 1 håndfuld salat
  • 2 stk surdejsbrød
  • 100 gram rejer
  • 5 stk grønne asparges

Fremgangsmåde

  1. Bland ingredienserne til dressingen og stil det på køl.
  2. Rist brødet gyldent og læg det på tallerkenerne.
  3. Hæld en halv liter vand vand i en lille gryde med peberkorn, laurbærblade, 1/2 sk. salt og to skiver af citronen. Lad det simre i nogle minutter.
  4. Skru ned til svag varme og læg to af rødspættefileterne ned i vandet. Lad den simre i få minutter til den er kogt. Hæld vandet fra gryden og hold dem lune ved at lægge låget på gryden igen.
  5. Pisk ægget sammen i en dyb tallerken og hæld efterfølgende raspen i en anden tallerken. Dup de to andre rødspættefileter med køkkenrulle og vend dem i æg efter fulgt af rasp.
  6. Smelt smørret på en pande og lad det bruse af. Læg fileterne på panden og steg dem gyldne på begge sider. Krydr med salt og peber.
  7. Snit salaten fint, hvorefter agurkerne og tomaterne skæres i skiver. Steg de grønne asparges i olivenolie ved høj varme, indtil de får en stegeskorpe. Snit dem herefter i mindre stykker.
  8. Anret tallerkenen ved at lægge salaten på brødet efter fulgt af tomat og agurk. Placer fiskene ovenpå, og læg asparges og rejer på. Fordel ønsket mængde dressing over og pynt med citronskiver.
Del

Seneste nyt

Annonce