Kombiovn vs. Mikroovn: hvad skal man vælge?
Et kig på ekstraovnens egenskaber!
Når man snakker køkkengadgets og hvidevarer til gastronomi, så kommer man tit ind i en række dilemmaer om, hvad man skal vælge - og en af de helt store bangere er tit:
Har jeg brug for en mikrobølgeovn eller en kombi-ovn?
De fleste har en konventionel ovn i spil, men når det kommer til de lidt mere simple, tidspressede tilberedninger, tyer mange til de lidt mere hurtige løsninger med eksempelvis en mikroovn - Hvilke gadgets snakker vi om? En kombiovn og en mikrobølgeovn er to forskellige køkkenapparater, der har forskellige funktioner og anvendelsesområder i hverdagskøkkenet.
Kombiovn vs. mikroovn
Mikrobølgeovn:
En mikrobølgeovn bruger mikrobølger til at opvarme og lave mad. Den primære funktion er at opvarme mad hurtigt og effektivt. Mikrobølgeovne er ideelle til optøning af frosne fødevarer, opvarmning af rester og nogle enkle madlavningsopgaver som f.eks. at lave popcorn eller varme drikke. De er ikke velegnede til bagning, stegning eller grilning, da de ikke kan give maden en gylden skorpe eller en sprød tekstur.
Kombiovn:
En kombiovn kombinerer funktionerne fra en konventionel ovn med en mikrobølgeovn. Den bruger både varmluft (konvektion) og mikrobølger til at tilberede mad. Kombiovne er alsidige og kan bruges til bagning, stegning, grilning og opvarmning, hvilket gør dem velegnede til en bred vifte af opskrifter og tilberedningsmetoder. De giver mulighed for at opnå resultater, der minder om dem, man kan opnå med en almindelig ovn, men de er hurtigere og mere energieffektive.
Når du så står i køkkenet med en åben plads i modulerne, hvor der enten er plads til mikroovnen eller kombi-ovnen - hvad skal du så vælge?
Vi har fået fingrene i den nye 800 CombiQuick fra Electrolux for at undersøge, hvad en kombi-ovn kan byde ind med i forhold til en konventionel mikrobølgeovn.
Den lille, mobile mikroovn må lade livet, når man står med sådan en sag. Kombi-ovnen kan alt det, en konventionel mikroovn kan - og mere til.
Det gør også, at det er en dyrere investering end en ‘simpel’ mikroovn, men vi har fundet de vigtigste punkter for, hvorfor en kombi-ovn er det bedre valg:
Alsidighed
Med en kombiovn kan du bage, stege, grille og opvarme, hvilket giver dig mulighed for at tilberede en bred vifte af retter med samme apparat. Du er ikke låst til opvarmning og optøning. Du kan bruge ovnen som en konventionel ovn og stadigvæk have mikro-egenskaberne i baglommen til de øjeblikke, hvor det bliver relevant.
Pladsbesparelse
Hvis du har begrænset plads i dit køkken, kan en kombiovn erstatte både en mikrobølgeovn og endda en konventionel ovn, hvilket frigiver plads til andre apparater. Frem for at du måske har en mikroovn stående på bordet eller gemt væk i et skab, man du få indbygget en kombiovn til både æstetisk og funktionel nydelse.
Funktionskombination
Kombiovnen har indbyggede funktioner, som tilgodeser, at du trækker de bedste egenskaber fra både en almindelig ovn og mikroovnen - og mødes på midten med en række tilberedningsmetoder, som samler det bedste fra begge verdener.
Mortens Aften-problematikken
I sidste ende afhænger det af, hvordan dit mønster er i køkkenet og hvordan du bruger det. Hvis du ligesom mig finder dig selv i situationer, hvor du godt kunne bruge to ovne i stedet for en - så er kombi-ovnen skræddersyet til dig.
Jeg har utallige gange stået i en situation med eksempelvis en andesteg til Mortens Aften - ovnen er barrikaderet af en udstoppet Anders And, mens jeg står med tankerne om en lækker lille kage til dessert. Her kan man ikke bare smide sin ubagte Gateau Marcel i mikroovnen og krydse fingre for rigtig tilberedning - her kan man bruge kombi-ovnen til at lave desserten, mens hovedretten hygger sig i den primære ovn.
Overordnet set er det en smagssag om man foretrækker en kombiovn eller mikrobølgeovn - men det eneste du egentlig skal overveje er, om to ovne er overkill.
Ellers er der ingen diskussion - en kombi-ovn tager førstepladsen.