Mint-spiralsmåkager
Flotte spiraler med et hint af mint til julesmåkagerne!
De klassiske spiral-småkager er en nem og farverig måde at pynte sit julebag - de kræver egentlig bare samme idé som en marmorkage, hvor man deler dejen op i to portioner og giver den ene den mørke farve.
Jeg har piftet dem lidt op med lidt pebermynte og flere krydderier i for at få lidt mere ud af kagerne end bare et flot udseende.
Nap opskriften herunder:
Mint-spiraler
Sprøde og flotte!
0 portioner
55 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ca. kcal pr. portion
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ingredienser
- 250 gram hvedemel
- 150 gram smør
- 0,2 tsk hjortetaksalt
- 1 stk æg
- 1½ spsk. kakaopulver, usødet
- 1½ spsk. pebermynte-essens
- 200 gram sukker
- 1 spsk. vaniljesukker
- 1 tsk blå konditorfarve, kan undlades
Fremgangsmåde
- Pisk smør og sukker sammen og tilsæt ægget - fordel dejen i to portioner.
- Den ene portion får vaniljesukker og blå farve, mens den anden får pebermynte-essens og kakao. Fordel hjortetaksalt ned i hvedemelet og fordel melet ligeligt i de to skåle.
- Form begge til en ensformig masse og rul dem ud en af gangen mellem to stykker bagepapir, så både den mørke og den blå dej danner nogenlunde lige store rektangler med en tykkelse på ca. 0,5 cm. Læg dem på køl i 20 minutter, som de er - klemt sammen af bagepapiret.
- Tag dem ud af køleskabet og læg den blå del ovenpå den mørke del og rul forsigtigt sammen fra den aflange led til en pølse. Tryk ikke for hårdt, men sørg alligevel for, at de hænger godt sammen fra starten af, så du ikke får et 'lufthul' i midten af spiralen. Arbejd gerne hurtigt, da dejen bliver mere blød og sværere at arbejde med ved stuetemperatur.
- Stil den aflange spiral i køleskabet i 30 minutter. Forvarm ovnen til 180 grader. Tag spiralen ud og skær forsigtigt småkagerne ud og bag dem på en bageplade med bagepapir i ca. 15 minutter.