Havregrynskager
Lækre småkager som alle kan lave!
Havregrynskager eller havregryns småkager er en klassiker, når det gælder nemme småkager. De sprøde og lækre havregrynskager er virkelig en lækkerbisken, og er en småkage de fleste vil elske.
Havregrynskager kræver utroligt lidt, men smager utroligt godt.
Havregrynskager har man næsten altid ingredienserne til at lave, så det er nemme småkager lige at diske op med, hvis man lige skal kæle lidt ekstra for sine gæster, eller bruge lidt til aftenhyggen.
Havregrynskager består basalt set bare af havregryn, æg, smør og sukker, og de er utroligt nemme at lave. Du kan sagtens opbevare dine havregrynskager i en aflukket beholder, hvis de ikke skal bruges på dagen.
Du kan spise havregrynskager som de er, men du kan også lægge dem sammen med smørcreme i midten, eller dyppe dem i chokolade, alt afhængigt af, hvad man er til. Kun fantasien sætter grænsen.
Hvis du ønsker at variere havregrynskager yderligere, kan jeg anbefale at krydre dem med fintrevetskal fra en økologisk citrusfrugt. Det er utroligt nemt: Vil du bage havregrynskager til julehyggen? Lav havregrynskager med appelsin. Skal det være en mere frisk og sommervenlig udgave? Havregrynskager med citron! Min personlige favorit er havregrynskager med mandarin eller clementin-skal: Det giver en lille smule syre og masser af karakter til småkagen. Til denne opskrift bruger jeg gerne skallen fra en lille clementin - det er rigeligt.
Havregrynskager kan holde sig lidt lidt længere end tungere småkager som eksempelvis cookies. Hvis du opbevarer dem i en lufttæt beholder som en plastikbeholder eller en kagedåse, holder de sig gerne en måneds tid - husk at beklæde beholderen med et stykke køkkenrulle eller lignende, for at opsuge evt fugt, der ellers ville blødgøre småkagerne.
Bon appetit!
Havregrynskager
En dejlig havregrynssmåkage som alle kan bage
Ventetid: 10 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ingredienser
- 100 gram smør
- 110 gram havregryn
- 125 sukker
- ½ tsk vaniljesukker
- 1 knsp. salt
- 1 tsk bagepulver
- 1 spsk. hvedemel
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader (alm ovn)
- Smelt 100 gram smør i en gryde, og sluk for kogepladen
- Bland havregryn og smør godt sammen og stil til side, mens du forbereder resten
- Pisk et æg luftigt i en ny skål
- Pisk sukker godt sammen med ægget.
- Bland 1 teske bagepulver, 1 spiseske hvedemel og en knivspids salt i blandingen.
- (Her kan du eventuelt tilsætte revet skal fra en citrusfrugt efter egen smag)
- Vend nu havregryn og smør i blandingen og pisk godt sammen.
- Nu er du klar til at sætte dine kager på bageplade. Tag en teske og sæt 9 kager på en bageplade (Opskriften passer til 2 bageplader)
- Bag småkagerne i midten af ovnen i 8-9 minutter. Hold godt øje når havregrynskagerne begynder at blve brune i kanten - jeg synes de er perfekte når det lysebrune når 1 centimeter ind mod kanten.
- Når havregrynskagerne er taget ud af ovnen, har de godt af at køle af på en rist - lad dem gerne stå til de er helt kolde, hvis de skal pakkes i en kagedåse eller lufttæt beholder.