Mandekogebogen

Patates Lemonates: Græske citron-kartofler

Lækker, sommervenlig kartoffel-tilbehør.

En god, sommervenlig snack og tilbehør til grillmad finder man blandt andet i det græske køkken.

Det går under navnet Patates Lemonates også kaldet græske citronkartofler - en nem og lækker snack, hvor man braiserer kartofler i bouillon og citronsaft og til sidst steger dem i olivenolie i ovnen.

En lækker, frisk og smagfuld kartoffel-ret, som går godt sammen med masser af sommer og sol!

Den læner sig lidt op af teknikken med Pommes Fondant - bare lige omvendt, hvor man først absorberer væsken i kartoflen og dernæst steger den. 

Serveret med en myntedip lavet med yoghurt, spidskommen, mynte og hvidløg.

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Patates Lemonates: Græske citron-kartofler

Nem og lækker kartoffel-snack!

2 portioner 1 time, 5 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 1 time
Ca. 800 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 500 gram kartofler
  • 2 stk citron, økologisk
  • 2 tsk oregano
  • 300 ml grøntsagsbouillon
  • 4 fed hvidløg
  • ½ tsk fint salt
  • ½ dl olivenolie

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Skræl kartoflerne og skær dem i mundrette bidder - Læg dem i et ildfast fad og smid halverede hvidløg, oregano, saften af to citroner og bouillon med. Tilsæt salt og smid det i ovnen.
  2. Steg/braiser det i ovnen i ca. 30-35 minutter alt efter din ovns temperament - dernæst hældes væsken fra og kartoflerne vendes i olivenolien. Steg videre i ca. 25-30 minutter, hvor du løbende roder rundt i kartoflerne, indtil skorperne bliver sprøde og brune.
  3. Serveres med et par deciliter yoghurt rørt op med et revet fed hvidløg, 0,5 tsk. spidskommen og finthakket mynteblade.
Del

Seneste nyt

Annonce