Mandekogebogen

Pommes Dauphine

Sprøde kartoffel-vandbakkelseskugler!

Under mine kartoffeleksperimenter faldt jeg over en gammel fransk teknik til at lave sprøde fritter eller kartoffelkugler, som går under navnet Pommes Dauphine. 

Pommes Dauphine er en meget simpel opskrift, hvor man kombinerer to forskellige teknikker - fritering og vandbakkelsesdej.

Mødet mellem kogte kartofler og en vandbakkelsesdej fungerer vanvittigt godt og giver en form for kartoffelkugle, hvor man har en knasende sprød overflade og en cremet midte. 

Det er en fantastisk lækker og nem snack, som man bruges som et lille snack-måltid eller som tilbehør til sovs, kød eller andre retter.

De får en dybere smag end almindelige kartoffel-kroketter og er lidt af en luksus-udgave af de klassiske 'tater tots'.

Fang min opskrift på den klassiske franske teknik til Pommes Dauphine herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Pommes Dauphine

Sprøde kartoffel-fritter.

30 portioner 25 minutter
Forberedelse: 15 minutter
Ventetid: 5 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ca. 50 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 200 gram kartofler
  • ½ tsk salt
  • 150 ml koldt vand
  • 80 gram smør
  • 80 gram hvedemel
  • 2 stk æg
  • 300 ml fritureolie/solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Start med at skrælle kartoflerne og skære dem i tern - dæk dem med vand i en gryde og kog dem i 12 minutter, eller indtil de er møre. Hæld vandet fra og lad dem køle lidt af. Mos dem meget grundigt til en tynd og ensformig mos, og tilsæt salt. Lad det afkøle, mens du laver vandbakkelsesdejen.
  2. Hæld vand og smør i en gryde og bring det i kog - når smørret er smeltet og vandet bobler, tilsættes hvedemel under omrøring med en grydeske. Rør det sammen i et par minutter, indtil massen hænger sammen og slipper kanterne - stil gryden til siden og lad den køke i 5 minutter.
  3. Rør du æggene i et af gangen, indtil du har en sammenhængende masse - tilføj kartoffelmassen og rør sammen. Hæld massen på sprøjtepose med en almindelig rund tyl.
  4. Varm olien op i en lille gryde til ca. 170 grader - nu skal du med samme taktik, som når man laver melboller, presse posens indhold ud i små stykker, som du løbende skærer af med en skarp kniv - 2-3 centimeters længde. Skær ca. 10-12 af gangen og lad dem fritere gyldne i et par minutter. Lad den afdryppe på et stykke køkkenrulle.
  5. Kartoflerne skal spises forholdsvist hurtigt efter tilberedning - de holder sig sprøde i ca. 20-30 minutter efter stegning, så lav dem som det sidste element, inden du serverer middag eller snacks!
Del

Seneste nyt

Annonce