Sådan blev French Toast opfundet: og det har intet med Frankrig at gøre
En velkendt morgenklassiker.
-
Foto: Pexels
French toast lyder fancy og fransk – men virkeligheden er lidt mindre baguette og lidt mere... toga. Selvom vi i dag forbinder de søde, sprøde brødskiver med brunchsteder og franske caféer, så kan franskmændene faktisk ikke tage æren for opfindelsen. Vi skal i stedet meget længere tilbage. Helt tilbage til det gamle Romerrige.
Læs også: Pastavand kan give bedre pizzadej
Romerne var først ude med idéen
I en af de ældste opskriftsamlinger, vi kender – Apicius eller De re coquinaria – findes der nemlig en opskrift, som ligner French toast overraskende meget. Bogen blev samlet i det 4. århundrede, men mange af opskrifterne stammer fra det 1. århundrede e.Kr. Inde midt mellem opskrifter på eksotiske romerske retter finder man “en anden sød ret”, hvor hvidt brød uden skorpe skal blødes op i mælk og piskede æg, steges i olie og derefter dækkes med honning. Lyder det bekendt?
Om romerne selv fandt på det, eller om de nappede idéen fra en af de mange folkeslag, de lagde under sig, ved vi faktisk ikke. Men lige nu er der ingen ældre opskrifter, vi kender til. Så indtil videre kan vi sende takken for vores weekend-morgenmad tilbage til et romersk køkken for næsten 1.700 år siden.
Hvorfor hedder det så "French" toast?
Det helt korte svar? Ingen aner det med sikkerhed.
Vi ved dog, at noget lignende dukkede op i Frankrig og England ret tidligt. I Frankrig kaldte man det "pain perdu" – tabt brød – fordi retten var en smart måde at bruge gammelt, tørt brød på i stedet for at smide det ud. Samme idé blev også populær i England, hvor retten blev serveret ved hoffet under Kong Henrik V i 1400-tallet.
Første gang vi støder på betegnelsen “French toast” er i en engelsk kogebog fra 1660, The Accomplisht Cook. Sjovt nok var opskriften dengang uden mælk og æg – man dyppede brødet i vin og serverede det med appelsinjuice og sukker. En slags old school vegansk version, faktisk.
Hvorfor det endte med at blive kaldt "French toast" er der forskellige teorier om. Den mest sandsynlige? Fransk mad havde dengang – ligesom i dag – et solidt ry for at være noget af det fineste, man kunne få. Så det lød bare bedre og lidt mere eksotisk at kalde retten fransk. Præcis som vi også kender fra navne som "Baked Alaska", hvor det handler mere om stemning end præcision.
Og vi spiser stadig videre
Uanset om du foretrækker din French toast med sirup, friske bær eller en snasket omgang Nutella, så er der ingen tvivl: Det gamle romerske trick med brød, æg og varme holder stadig. Og det ser ikke ud til at forsvinde lige foreløbig.
