Mandekogebogen

7 typer tofu og hvordan du bruger dem

Kend din tofu!

Tofu er ikke bare tofu. Det er et univers af teksturer, smag (når du selv sørger for den) og muligheder – hvis du vælger den rigtige type til det rigtige formål. Her får du en guide, så du aldrig mere skal stirre forvirret på køledisken og tænke “hvilken én skal jeg købe?”

Læs også: Sådan vælger du en moden cantaloupe

1. Silken tofu (blød/soft) – til smoothies, dressinger og dessert

Den mest flydende version af tofu. Den her er ikke lavet til at stege – du kan nærmest hælde den ud af pakken. Brug den som base i smoothies, veganske mayo/dressinger, dip eller endda mousse.

Prøv det i:

  • Proteinrige smoothies med kakao og peanutbutter

  • Vegansk chokolademousse

  • Miso-dressing med ingefær og citron

2. Soft tofu – til supper og simreretter

Ikke helt silken, men stadig blød og cremet. Perfekt i supper hvor den gerne må smuldre lidt – tænk tofu i ramen eller spicy koreanske gryderetter.

Prøv det i:

  • Doenjang jjigae (koreansk miso-gryde)

  • Ramen med grøntsager og nudler

  • Tom yum med tofu i stedet for kylling

3. Medium tofu – til let stegning og scrambled “æg”

Lidt fastere, men stadig smuldrende. Den her er oplagt, hvis du vil lave scrambled tofu som alternativ til røræg, eller hvis du vil have noget, der holder form – men stadig suger masser af smag.

Prøv det i:

  • Tofu scramble med gurkemeje og grønt

  • Let stegt og vendt i karrysauce

  • Fyld i vietnamesiske bánh mì

4. Firm tofu – den alsidige go-to

Den klassiske allrounder. Fast nok til at skæres i tern og steges sprødt, men stadig blød nok til at suge marinade til sig. Pres væden ud, mariner den, steg den – og du har et proteinrigt alternativ til kød, der smager, som du vil have det til.

Prøv det i:

  • Wokretter med hoisinsauce

  • I wraps og bowls

  • Grillet på spyd med BBQ-sauce

5. Extra firm tofu – til dig der vil ha’ texture

Den mest solide tofu på hylden. Holder formen, mister ikke struktur under stegning – og er ideel til alt hvor du vil have crunch eller bid. Kræver mindre presning og er lidt hurtigere at arbejde med.

Prøv det i:

  • Paneret og friteret tofu “nuggets”

  • Tern stegt i airfryer

  • I taco-fyld med BBQ-krydderi

6. Pressed tofu / Five-spice tofu – færdigpresset og klar til brug

Købes ofte i asiatiske supermarkeder – og er typisk allerede kogt eller krydret (ofte med soyabaseret marinade). Tæt og fast struktur, som gør den ideel i stir-fry eller koldt i salater.

Prøv det i:

  • Wokretter med nudler og grønt

  • Kolde nudelsalater med sojasauce og sesam

  • I en hurtig sandwich med chili-mayo og grønt

7. Fermenteret tofu – funky og intens

Det her er tofuens svar på blåskimmelost. Den sælges ofte i glas og ligner små kuber i saltet væske. Meget stærk og funky i smagen – bruges i små mængder som smagsgiver.

Prøv det i:

  • Som base i kinesiske hotpots

  • Rørt ud i risretter for umami-punch

  • I marinade til stegte grøntsager eller tofu

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce