Mandekogebogen

Hjemmelavede tortillas med sprød tofu og avocadocreme

Nem hverdagsmad!

Tofu kan godt være en lidt speciel ting at give sig i kast med - for hvordan tilbereder man det lige?

Og oven i hatten findes der flere forskellige konsistenser og kvaliteter.

Det kan være lidt forvirrende, men hvis man holder det simpelt, så kan det blive rigtig lækkert!

Efter flere eksperimenter i årenes løb falder min favorit hos Inspiring Food og deres økologiske tofu. Den er fast i konsistensen, cremet og har en saftig smag. 

Og sprødstegt er den fænomenal.

Herunder får du en opskrift på hjemmelavede tortillas med avocadocreme og tofu stegt i hjemmelavet rød karry.

Hvis man er i en travl hverdag, så kan man godt lige 'snyde' på hjemmelavet-elementerne, men hvis man vil have den fulde fornøjelse, så er det arbejdet værd!

Inden du går i gang:

Se opskriften på hjemmelavede tortillas her.

Se opskriften på hjemmelavet rød karry her. 

ANNONCE
Udskriv opskriften

Sprød tofu med avocadocreme

Sprødt og lækkert!

4 portioner 20 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ca. 150 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 400 gram økologisk tofu
  • 2 tsk rød karrypasta
  • 1 dl rapsolie, til stegning
  • 6 stk tortillas
  • 2 stk avocado
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Varm en pande godt op med rapsolien, mens du skærer tofuen på små firkanter.
  2. Læg den røde karry i olien og lad det bruse godt op, hvorefter du tilføjer tofuen.
  3. Mens tofuen steger, skraber du 'kødet' ud af avocadoerne og blender dem sammen med salt, citronsaft og yoghurt.
  4. Tofuen skal være gyldenbrune på alle sider af firkanterne, hvilket indikerer, at de er blevet sprøde. Den har stadig saftigheden i midten.
  5. Når de er sprøde og har fået smagen fra den røde karry, dryppes de af på fedtsugende papir.
  6. Smør tortillaen med avocadocremen, tilføj eventuelt lidt blandet salat og læg tofuen på. Enjoy!
Del

Seneste nyt

Annonce