Mazarin med kaffe og vanilje
Et nyt take på en klassiker!
Mazarin er en velkendt klassiker af en kage, som er nem at lave og utrolig velsmagende.
Luftig, svampet og fyldt med marcipan!
Det kan enten agere bund i en større kage, stå for sig selv eller eksempelvis bruges som bund til en frisk kage med flødeskum og friske frugter på toppen.
Vi har for nyligt fået en gæsteopskrift ind af døren, som er et resultat af et samarbejde mellem Lavazza og stjernekokken Jesper Koch.
Det er i al sin enkelthed en klassisk mazarin, som lige er blevet nyfortolket i kaffens tegn.
Fang opskriften herunder!
Mazarin med kaffe og vanilje
Svampet og lækker!
12 portioner
50 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 40 minutter
Ca. 550 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 40 minutter
Ingredienser
- 200 gram marcipan
- 200 gram smør
- 200 gram æg, hele
- 200 gram rørsukker
- ½ dl formalet kaffe
- 1 stk vaniljestang, kornene herfra
- 50 gram majsstivelse
- ½ dl espresso
- 100 gram flormelis
Fremgangsmåde
- Smørret lunes i gryden med kaffen. Lad kaffeblandingen trække 5 minutter og sigt den gennem en meget fin spidssigte.
- Bland alle ingredienserne til en ensartet dej ved hjælp af en køkkenmaskine.
- Smør springformen med smør og drys et tyndt lag sukker i formen. Hæld mazarindejen i formen og bag kagen i en forvarmet ovn ved 160 grader i ca. 40 min.
- Kaffe og flormelis røres til en tyk glasur. Smør glasuren ovenpå kagen. Når glasuren har sat sig, drysses der med kakao og flormelis ovenpå.