Unge gider godt redde klimaet - de gider bare ikke snasket pant
Stigma omkring pantning.
-
Dansk Retursystem
Vi danskere elsker at sige, at vi er verdensmestre i at pante. Og det er vi også – i hvert fald på papiret. Men bag de flotte gennemsnitstal gemmer der sig en gruppe, hvor panten lidt for ofte ender i skraldespanden. Vi snakker selvfølgelig om de unge. Og nej, det handler ikke om ligegyldighed – det handler om klæbrige fingre, besværlige poser og en snert af social frygt.
Læs også: De bedste udskæringer til carnitas
En ny undersøgelse fra analysebureauet Verian for Coca-Cola Danmark viser, at selvom 73 % af de 18-35-årige altid panter deres flasker og dåser, så er der stadig en gruppe, der bakker ud – ikke på grund af dårlig samvittighed, men fordi det føles klamt, bøvlet eller bare... akavet.
Klistret, klamt og socialt skamfuldt
Det lyder måske som en undskyldning, men prøv lige at tænke over det: Du står der med en pose halvtom Coca-Cola Zero og energidrik-rester, måske endda fra weekendens fest, og skal slæbe dem med ind i Netto, mens du prøver ikke at ligne én, der har brug for de 1,50 kr. per dåse. Ikke fordi der er noget galt med at være broke – men 12 % af de unge skammer sig faktisk over at pante, fordi de er bange for, at andre dømmer dem.
Og det stopper ikke der:
-
14 % synes, det er besværligt at transportere flasker og dåser til supermarkedet
-
25 % synes, det er ulækkert at håndtere klistrede flasker med sukkerrester
-
Og endnu flere er delvist enige i, at det er netop disse ting, der gør det hele... lidt for irriterende
Hvorfor pante egentlig?
Det er ikke kun for pengenes skyld (selvom det i disse inflationstider ikke gør noget at hive 35 kr. hjem for en sort affaldssæk fyldt med dåser). Det handler også om noget større – nemlig klimaet. Når du panter en flaske eller en dåse, ryger den ikke bare i containeren med god samvittighed. Den bliver faktisk til en ny flaske eller dåse, og det sparer både CO2 og råstoffer.
Som Heidi Schütt Larsen fra Dansk Retursystem siger det:
"Pant er meget mere end blot de penge, man får retur. Det er en miljøhandling."
Og det er netop her, kæden hopper lidt af – for mange unge vil faktisk gerne gøre noget godt for klimaet, men de vil helst ikke have beskidte hænder eller føle sig som pant-samlere i Netto-linjen. Og fair nok – vi lever i et billedebevidst samfund.
Så hvad gør vi?
I stedet for at pege fingre, skal vi nok bare gøre det nemmere og coolere at pante. Det handler om oplysning – men også om at forstå, hvordan man får pant til at føles som en integreret del af ens hverdag og ikke som en sur pligt.
Tænk: smarte genanvendelige pantposer, stationer tættere på der, hvor flaskerne rent faktisk bliver brugt, eller bare et lille mentalt skub: "Du pante ikke kun for pengene – du panter for planeten."
Og hey – hvis du er typen, der stadig synes, det er lidt pinligt at pante: Husk, at bag dig i køen står der nok én, der tænker “fedt, han panter – respekt for det.”
Vil du pante lidt mere, men hader besværet? Her er 3 hurtige hacks:
-
Brug en dedikeret pantpose – gerne med lynlås eller snøre, så du ikke skal balancere med halvtomme dåser i tasken.
-
Skyl flaskerne hurtigt, inden du smider dem i posen – det fjerner både lugt og snask.
-
Gør det til en vane at tage pant med ned, når du alligevel skal handle – lav en fast rutine, så det ikke føles som en ekstra tur.
