Mandekogebogen

Rabarbermarmelade

Grundopskrift på rabarbermarmelade.

Rabarbermarmelade er for alvor en forårsbebuder, når vi begynder at kan sige farvel til nattefrost og vinter - og i stedet tage hun på solskin og sommerdage med selvforsyning i køkkenhaven.

Rabarber er en af de helt tidlige afgrøder, når vi snakker selvforsyning - og den er perfekt som marmelade og syltetøj.

Rabarbermarmelade vækker minder og bedsteforældre og gamle køkkenhaver, hvor man plukkede friske rabarber og gik ind og lavede en nem omgang smørbart slik til farmors nybagte franskbrød.

Den er klassisk, gammeldags og utrolig simpel - og giver man den lige et skud vanilje i opskriften, så pifter det lige det hele op. 

Og hvad er egentlig forskellen på syltetøj og marmelade? Jeg tror ikke, der er mange i nutidens Danmark, der skelner i mellem dem, men der er faktisk forskel.

Syltetøj bliver forbundet med frugt og bær, der koges sammen med en sukkerlage, hvorimod marmelade er udkogt frugt og bær, som koges ind til en tykkere konsistens.

Så de minder meget om hinanden, men den gængse opfattelse af frugtlækkerier, du kan smøre på dine rundstykker, fylde i dine fastelavnsboller eller toppe på den morgenmad?

Det må være marmelade.

Rabarber og opskrift på rabarbermarmelade er en af de slags marmelader, der ikke behøver yderligere tilsætninger af pektin, geleringsmiddel eller melatin.

Rabarber har naturligt et meget højt indhold af pektin og er meget grødet i sin konsistens efter tilberedning. Pektin er frugtens egen geleringsmiddel, og gør, at du ikke bare får en frugtsuppe, men derimod en lækker, cremet marmelade.

Derfor er rabarber en perfekt opskrift på marmelade - både for sig selv eller måske sammen med andre frugter såsom rabarber-jordbær.

Dette er nemlig en grundopskrift på rabarbermarmelade - herfra kan du freestyle med andre frugter, kanel, flere krydderier eller noget helt tredje. Måske lakrids?

En vigtig ting, når man laver den perfekte rabarbermarmelade, er, at man sørger for, at den bevarer sin syre og gode smag.

Mange af de syltetøj og marmelade, du kan købe i supermarkederne, er efter min optik alt, alt, alt for søde.

Det gør, at det hele egentlig bare smager sødt og af udefinerbar frugt.

Så derfor er mit vigtigste råd til, når du skal lave marmelade - følg opskriften på bundlinjen, altså i forhold til mængderne, men hold altid lidt igen med sukker.

Og smag til i stedet!

Smag løbende, fyld lidt mere sukker på, smag til igen - og så videre. Og skulle den være blevet for sød? Så er limesaft eller citronsaft en god måde at vække den til live igen. 

Holdbarheden på denne marmelade er minimum en måned i uåbnede glas - og ofte meget længere!

TIP: Hvis du bruger frosne rabarber, og er en af de heldige, der har så stort et arsenal i køkkenhaven, så ville jeg overveje, at bruge minimum halvdelen af sukkeret på syltesukker. Selvom rabarber har et stort naturligt indhold af pektin, så kan frysningen godt tage livet af den. 

Hvilke rabarber skal jeg bruge til formålet?

Der findes mange forskellige typer rabarber - vinrabarber, jordbærrabarber og klassiske rabarber eksempelvis - og den eneste forskel er egentlig blot farven, voksetidspunkt og størrelse (og selvfølgelig smagen, hvis man går ned i detaljerne!).

Men ens for alle er, at de er perfekte til rabarber - de små, fine røde stænger giver en meget aromatisk, lækker marmelade med en dybrød farve, mens du kan bruge de ellers uspiselige gigantiske rabarberstængler som base til en solid, tung marmelade. 

Fang min grundopskrift på den perfekte rabarbermarmelade herunder: 

 

ANNONCE
Udskriv opskriften

Rabarbermarmelade - Rabarbersyltetøj

Syrlig og sødt!

6 portioner 22 minutter
Forberedelse: 2 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 400 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 500 gram rabarber
  • 230 gram rørsukker
  • 1 stk vaniljestang

Fremgangsmåde

  1. Skyl dine rabarber og skær dem i små tern - hæld dem i en gryde og tilsæt 2 spsk. vand, som hjælper med at sætte kogningen i gang uden at noget brænder på i bunden.
  2. Flæk vaniljestangen, skrab kernerne ud og hæld det sammen med rabarberne - de tomme stænger kan også koge med, så du får mere power på vaniljesmagen.
  3. Hæld sukker i - start eventuelt blot med 200 g sukker, og smag løbende til. Det er absolut den bedste måde at lave marmelade og syltetøj på - ens præferencer i forhold til, hvor sød eller sur en marmelade skal være, er meget forskellige. Så prøv dig frem.
  4. Lad det smelte og komme let i kog, og lad det så simre i 20-25 minutter ved svag varme - rør rundt af og til og smag til.
  5. Laver du din syltetøj fra frosne rabarber, så kan du eventuelt vælge syltesukker for en sikkerheds skyld.
  6. Hæld massen på skoldede glas og sæt låg på - lad dem afkøle og stil dem herefter i køleskabet.
Del

Seneste nyt

Annonce