Mandekogebogen

Pizza med flæskesteg/ribbensteg

Julet pizza til resterne eller julefrokosten!

Juletiden er en tid med masser af hygge og ofte rigeligt med mad - vi har ofte en del rester tilbage fra julemiddagene og julefrokosterne, hvor man af og til mangler lidt inspiration til at bruge resterne.

Det har jeg forsøgt at lave et sjovt take på i det sidste kapitel i vores julekalender i samarbejde med Ooni.

Jeg har hygget mig lidt med at lave en lille julepizza med ribbensteg (flæskesteg kan også bruges), hvor man lige topper den med en frisk grønkålspesto og mini-brunede kartofler.

Dejen får et lag cremet mascarpone og fintsnittede løg, så pizzaen får lidt vibes af eksempelvis en flammkuchen.

En smag, nem og lækker pizza, som kan bikses sammen på ingen tid og kan bruges til lige den pizzadej, du ønsker - jeg bruger næsten altid min langtidshævet pizzadej, men du kan sagtens bruge fyldet til en surdejspizza eller en hurtig 30-minutters hævning.  

Til formålet har jeg stegt en ribbensteg, men idéen er, at du sagtens bare kan bruge rester - det skal nemlig være stegt og afkølet kød, der bruges på pizzaen.

Du kan eventuelt bruge min fremgangsmåde på flæskesteg til jul

Fang opskriften herunder!

ANNONCE
Udskriv opskriften

Pizza med flæskesteg/ribbensteg

Julet snack-pizza!

4 portioner 25 minutter
Forberedelse: 20 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ca. 450 kcal pr. portion

Ingredienser

Dej og fyld
  • 1 stk langtidshævet pizzadej, se opskriften længere oppe
  • 1 stk løg
  • 200 gram mascarpone
  • 200 gram flæskesteg eller ribbensteg, stegt

Brunede kartofler-topping
  • 1 dl sukker
  • 2 stk bagekartoffel
  • 40 gram smør

Grønkålspesto
  • 1 håndfuld hasselnødder
  • ½ tsk citronskal, revet
  • 2 dl grønkål, hakket
  • 1 fed hvidløg
  • 50 gram parmesanost
  • ½ dl olivenolie

Fremgangsmåde

  1. Blend hakket grønkål sammen med nødder, parmesanost, hvidløg, olivenolie og citronskal - smag til med salt og peber.
  2. Brug en melon-ske til at lave små kartoffel-kugler ud af rå bagekartofler - smelt sukker på en pande, og smid smør på, når sukkeret er opløst. Rør det sammen et par minutter og smid så kartoffel-kuglerne på ved middelhøj varme - steg dem gyldne og karamelliserede i 10 minutters tid. Stil til side.
  3. Forvarm din pizzaovn på 230 grader - alternativt din ovn på 220 varmluft. Form pizzadejen til en cirkel. Bland en sjat olivenolie samt et drys salt i din mascarpone og smør den ud på bunden.
  4. Riv et pillet løg på mandolin-jern og læg papirtynde skiver løg på mascarponen efterfulgt af små skiver med flæskesvær af din ribbensteg/flæskesteg og fordel på pizzaen.
  5. Bag den i pizzaovnen i ca. 2-3 minutter - eller 10-12 minutter i almindelig ovn. Efter bagning skal den toppes med mini-brunede kartofler og drizzles med grønkålspesto!
Del

Seneste nyt

Annonce