Potato Skin Fries
Ekstra fritter ud af kartoflen!
Hvis du elsker Potato skins, hvor man lige bager halve kartofler, skraber kødet ud og bager dem igen med fyld?
så skal du prøve Potato Skin Fries.
Det er en videreudvikling, eller nærmere simplificering af konceptet, hvor de bliver lidt mere chips-sprøde - og så undgår du desuden madspild og bruger hele kartoflen!
Det er ikke bare friterede skræller, men derimod en teknik, jeg faldt over ved et tilfælde - hvis man lader ca. 1 cm kartoffel blive tilbage på skrællen, har flere af fritterne en tendens til at puffe op ligesom et pitabrød!
Så får man både luftighed og sprødhed i samme ombæring - win win!
Fang opskriften herunder:
Potato Skin Fries
Sprøde og luftige!
2 portioner
45 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 0 kcal pr. portion
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ingredienser
- 3 stk bagekartofler
- 3 dl fritureolie/solsikkeolie
Fremgangsmåde
- Skyl dine bagekartofler grundigt - i stedet for nu at skrælle den, skal du 'skære-skrælle' dem langs siden. Skær skrællen af, så du cirka får 1 centimeter kartoffel siddende på skrællen. Skær dem i mundrette strimler og læg dem i koldt vand i 30 minutter for at udtrække stivelse.
- Dernæst kan du enten bage dem i ovn eller i friture - de puffer primært kun op, hvis du bruger friture, men de bliver stadigvæk lækre og sprøde i ovn. Ovn er ca. 200 grader varmluft i 10-15 minutter, eller indtil de er gyldne og sprøde. I frituren er det ca. 170 grader varm olie og stegetid på 8-10 minutter, eller indtil de bliver gyldne, sprøde og puffer op.