Mandekogebogen

Kyllingemix

Hjemmelavet grillbar-klassiker!

Kyllingemix!

Det vækker minder - specielt til min tid som teenager, hvor man et par gange om måneden lige sneg sig over til den lokale kiosk tæt på skolen for at få sig enten en pølsemix eller en kyllingemix. 

Kebabmix voksede først på mig i de senere år!

Med lidt nostalgi i luften har jeg forsøgt at genskabe den klassiske kyllingemix, som jeg husker den - ikke som den oftest sælges som i dag. Den fås i den 'oprindelige' version flere steder, men man skal lede langt efter den - psst. tip mig i øvrigt, hvis du spotter det!

Nu til dags er kyllingemix ofte bare skiver af stegt kyllingebryst på toppen af fritter - dengang var de små stykker paneret og friteret kylling med krydderier, som blev smidt på fritterne.

Perfekt til tømmermænd og den lille sult!

Naturligvis med lidt finthakket salat og en simpel creme fraiche-dressing. 

Og jeg vil sige, at jeg er kommet ret tæt på den ægte vare i denne opskrift - så hvis du ligesom mig husker den rigtige kyllingemix?

Så prøv kræfterne med den herunder!

Til opskriften skal man bruge de bedste pommes frites - her vil jeg enten anbefale, at du bruger min opskrift på Triple Cooked Fries eller sprøde ovnfritter

ANNONCE
Udskriv opskriften

Kyllingemix

Hjemmelavet kiosk-klassiker!

2 portioner 1 time, 10 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 30 minutter
Ca. 750 kcal pr. portion

Ingredienser

Pommes Frites
  • 4 stk bagekartofler, store
  • 5 dl fritureolie/solsikkeolie

Kylling og panering
  • 2 stk kyllingebryst
  • 1 dl hvedemel
  • 2 tsk røget paprika
  • 1 tsk fint salt
  • 2 tsk hvidløgspulver
  • 1 stk æg

Topping
  • 2 håndfuld salat, finthakket
  • 1 dl cremefraiche-dressing (se opskrift længere oppe i artiklen)

Fremgangsmåde

  1. For at få de bedste pommes frites til formålet vil jeg anbefale, at du frituresteger dem - her kan du bruge mintriple cooked fries-opskrift. Du kan også sagtens lave sprøde ovnfritter, den opskrift finder du også længere oppe i artiklen!
  2. Skær din kylling ud i små, aflange tern. Bland hvedemel sammen med krydderierne i en dyb tallerken - slå ægget ud i en anden dyb tallerken.
  3. Dyp nu kyllingen i melet, så du får et jævnt tyndt lag, derefter i ægget og tilbage i hvedemelet - den sidste omgang i melet må gerne få meget paneringsmel (melet blandet med krydderierne) på, da det giver mere overflade og sprødhed.
  4. Når fritterne lige er kommet ud af ovnen eller op af frituren, smider du kyllingestykkerne i ved 180 grader varm olie og giver dem 2-3 minutter, indtil de er gyldne og gennemstegte.
  5. Smid fritterne i to tallerkner, drys lidt salt og top af med fintsnittet salat og kyllingestykker - afslut med rigelige mængder cremefraiche-dressing og konsumer!
Del

Seneste nyt

Annonce