Mandekogebogen

Spandauer-kringle

Forårsvenlig wienerkringle.

En kringle har alle dage været en skøn form for bagværk - enten med gær- eller wienerdej og fyldt med alskens lækkerier såsom remonce eller vaniljecreme.

Vi fik altid kringle ved min farmor og farmor, som var en god gammeldags wienerkringle - sprøde lag, masser af snask og et godt bid. 

Jeg har gået all-in på spandauer-kærligheden og wienerdejsfascinationen og lavet en spandauer-kringle!

Den kan laves helt klassisk eller lige infuseres med lidt forårsfrisk rabarber. 

Om foråret er haven fyldt med rabarber, og det ynder jeg gerne at inkorporere i bagværket - eksempelvis disse rabarber-spandauere.

Denne gang har jeg fusioneret lidt og lavet en rabarber-wienerkringle - sprøde, smørholdige lag og en vaniljecreme rørt op med rabarber.

Syrlig, sødmefuld og sprødt - en perfekt mundfuld til kaffen!

Fang opskriften herunder:

Billedguide til foldning af wienerdej

Hjemmelavet vaniljecreme

Rabarberkompot

ANNONCE
Udskriv opskriften

Spandauer-kringle

Sprødt og lækkert!

6 portioner 1 time, 48 minutter
Forberedelse: 30 minutter
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 18 minutter
Ca. 50 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 1 stk 1 portion wienerdej (se opskriften længere oppe i artiklen)
  • ½ dl rarbarberkompot (undlad denne, hvis du bare vil have klassisk spandauer-smag)
  • 2 dl vaniljecreme (se opskrift længere oppe i artiklen)
  • 1 stk hakkede nødder og perlesukker, til pynt

Fremgangsmåde

  1. Følg anvisningerne til samling og udrulning af wienerdej - og når du kommer til det sidste punkt, hvor wienerdejen skal formes, ruller du dejen ud til en rektangel på ca. 35x20 cm.
  2. For at få et flot mønster (dette kan undlades) laver du små snit langs begge langsider (ca. 2-3 cm ind). Rør vaniljecremen op med rabarberkompot eller kør ren vaniljecreme efter smag.
  3. Forvarm ovnen til 190 grader varmluft. Fordel rabarbercremen langs midten af din rektangel - fold dine snittede sider ind over, så de maser op i mod cremen. Se billeder for bedre forklaring længere oppe i artiklen. Pensl eventuelt med et sammenpisket æg og drys med hakkede hasselnødder og perlesukker.
  4. Bag din kringle i ca 18 minutter, eller indtil den er gyldenbrun og har fine, sprøde lag. Serveres afkølet eller lun.
Del

Seneste nyt

Annonce