Mandekogebogen

Blinis - hjemmelavede, russiske mini-pandekager til stenbiderrogn

Små pandekager med mange formål.

Blinis er små, lækre pandekager, som kan bruges både i det salte og søde køkken - og her får du en opskrift klassiske blinis til mange formål.

Blinis er russiske og ukrainske pandekager, som oftest bruges i det salte køkken i forbindelse med opskrifter og måltider med kaviar - og hjemme i Danmark og i det danske køkken bruges de ofte om foråret til en lækker hapser med stenbiderrogn. 

En klassisk, autentisk blini bliver ofte lavet i en størrelse i ca. 5 centimeter i diameter og blinis er derfor perfekte til så snacks, forretter, appetizers eller tapas-anretninger.

Visse autentiske opskrifter skriver, at man skal bruge boghvedemel, men hvis du har problemer med at skaffe det, så kan du istedet bruge min taktik med brunet smør for at få en nøddet smag til dine blinis. 

Herhjemme i Danmark er blinis og stenbiderrrogn lige så vigtige makkere, som pasta med kødsovs - og når vinteren er ved at være ovre og foråret blomstrer op, så kan vi også forvente at få stenbiderrogn i butikkerne.

Blinis med stenbiderrogn er en rigtig forårsbebuder, som smager fantastisk. 

Den danske kaviar på sprøde blinis? Ikke et øje tørt.

Blinis har egentlig bare et enkelt formål - at agere sprød, blød og lækker spiselig 'tallerken' for alskens fyld - hvad enten vi snakker en lækker stenbiderrogn med frisk rødløg og cremefraiche eller måske en creme og friske frugter til dessert.

Blinis er utrolig nemme at lave og er smukke som anretning - de er meget alsidige og kan bruges til mange opskrifter.

Det er jo basalt set bare en miniature-pandekage!

Den perfekte hapser.

Herunder får du min klassiske opskrift på blinis, hvor jeg dog lige tilfører lidt brunet smør for ekstra dybde, som står rigtig godt sammen med den friske stenbiderrogn. 

ANNONCE
Udskriv opskriften

Blinis

Russiske pandekage-hapser!

30 portioner 20 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 50 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 150 gram hvedemel
  • 2 dl sødmælk
  • 30 gram smør
  • ½ tsk salt
  • 1 stk æg
  • 1 spsk. fuldfed creme fraiche, kan undlades
  • 1 tsk bagepulver

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret i en lille gryde - hvis du har god tid, så brug lige 5-10 minutter på at brune det for at få nøddesmagen, men den kan sagtens bruges som almindelig smeltet. Bland den sammen med mælken i en skål.
  2. Pisk æg og cremefraiche ud i mælken til en ensformig masse - bland hvedemel sammen med salt og bagepulver i en dyb tallerken.
  3. Nu skal du spæde til med melet løbende, indtil du får en let tyktflydende dej - det kan godt være du skal bruge mindre/mere mel efter størrelsen på æg og lignende. Den skal være tyktflydende, men uden at være drøj.
  4. Varm en pande op ved middelhøj varme og brus lidt smør op - brug en kande med hældekant og hæld små, ens cirkler ud på panden. Opskriften giver dig ca. 30 små blinis alt efter størrelse ved udhældning - prøv dig lidt frem.
Del

Seneste nyt

Annonce