Brunchpandekager
Det søde element til weekendens brunch!
Jeg tror aldrig jeg har mødt en person, der ikke kunne lide pandekager. Pandekager er en ægte crowd-pleaser!
Og så findes den i utallige varianter - ikke blot i ingredienserne i dejen, men også i måden, den steges og 'formes'.
De klassiske er de 'tynde' pandekager, hvor man så kan gå i den anden boldgade og få store, luftige fluffy pandekager.
Midt i mellem disse to finder man, hvad man kan kalde 'brunch-pandekager' - i princippet kan du sagtens bruge fluffy pandekager til formålet, men disse er små, lækre og perfekte som supplement til morgenbordet.
De er bløde, lækre og luftige - og så smager de fantastisk.
Selve opskriften er designet til at stå for sig selv og kun toppet med eventuelt lidt sirup eller honning og frisk frugt.
Du kan sagtens stege en masse brunch-pandekager på forhånd og fryse dem ned i fryseren - det gør ikke noget ved konsistensen.
En god idé er dog at lægge lidt madmapir mellem hver pandekage - på den måde kan du også bare hive en stakfuld ud af fryseren til en hurtig eftermiddagskaffe!
Opskriften er nem at strikke sammen, smager fantastisk og så kan du altid freestyle med appelsinskal, chokolade og andre elementer!
Mangler du lige den perfekte opskrift på pandekager til brunchen i weekenden? Se med herunder:
Brunchpandekager
Bløde og lækre!
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ingredienser
- 3 dl hvedemel
- 2 stk æg
- 2½ dl kærnemælk
- 3 spsk. rørsukker
- 2 tsk bagepulver
- ½ stk vaniljestang
- 1 tsk kardemomme
- 20 gram smør
Fremgangsmåde
- Pisk alle de våde ingredienser og sukkeret godt sammen med et piskeris. Prøv først med den mindste dosering af kærnemælk (ca. 2,5 dl), da vi ønsker at få en ret tyk dej til sidst - så du altid kan dosere mere til, hvis dejen alligevel bliver for tyktflydende.
- Vend mel, bagepulver, vaniljekorn (knust ud på et skærebræt med lidt rørsukker) og kardemomme sammen i en skål og hæld det samlet i den våde masse. Pisk det hele grundigt sammen, så massen er lind og uden klumper.
- Smelt en 1/2 teskefuld smør på panden og steg 3-5 klatter på panden ved middelvarme. Steg dem gyldne på begge sider og hold de færdige pandekager varme i ovnen.