Mandekogebogen

Cottage Fries

Semisprøde runde pommes frites!

Cottage Fries, runde fritter eller cirkelfritter - kært barn har mange navne, men dækker egentlig bare over en gruppe pommes frites, som bliver skåret ud til tynde cirkler og har en let sprød, chewy konsistens.

Vi snakker ikke knasende sprøde fritter, men lækre semisprøde fritter, som egner sig særdeles godt som 'renser' til sovseskålen eller som base for en kebabmix - eksempelvis denne hollandske kapsalon

Fritterne minder om dem, man dyppede i favorutsaucen tilbage i 90'erne på Jensens, og de er overraskende nemme at lave selv.

Opskriften kom egentlig til verden i forlængelse af, at jeg fik bikset en hjemmelavet ketchup sammen, som trængte til lidt selskab!

 De skal blot dobbelt-tilberedes - det vil sige, at man koger dem næsten møre i vand for at sætte konsistensen, hvorefter man steger den gyldne og let sprøde i kanten i olie. 

Fang teknikken herunder: 

ANNONCE
Udskriv opskriften

Cottage Fries

Runde fritter!

2 portioner 17 minutter
Forberedelse: 2 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ca. 200 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 250 gram kartofler
  • 400 ml fritureolie/solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Du bestemmer selv, om du vil skrælle kartoflerne, men skindet forbedrer sprødheden - skyl dine kartofler grundigt og skær dem ud i skiver af ca. 3 mm.
  2. Hæld dem i en gryde med vand og kog dem i 8 minutter. Efter kogning hældes vandet fra og kartoflerne lægges på et stykke bagepapir og duppes tørre. Drys lidt salt på for at tørre mere ud.
  3. Varm olien op til 160 grader og steg dem i portioner i ca. 5-6 minutter af gangen, hvor du vender dem hyppigt med en hulske.
  4. På dette stadie er de let sprøde i kanterne og chewy i midten - lige som de skal være! hvis du ønsker, at dine Cottage Fries skal være helt sprøde? Så tag dem op efter 5-6 minutter, læg dem på et stykke køkkenrulle og sæt dem i køleskabet. Når de er helt afkølede, giver du dem 2-3 min ved 180 grader i olien, men hold godt øje med, at de ikke bliver for brune.
  5. Dryp af på køkkenrullen og drys til sidst med lidt groft salt. Server til chips, dip, kebabmix og meget andet!
Del

Seneste nyt

Annonce