Mandekogebogen

Mulligatawny

Krydret, indisk og varmende suppe.

Når vi rammer de kolde tider med efterår og vinter, så skal der gang i gryderne og simreretterne.

Og en suppe, der sætter gang i varmen og smagsløgene finder man i det indiske køkken - den går under navnet Mulligatawny.

Det er en meget tung, cremet og fyldig suppe, som mætter mange mennesker - og så er den nem at lave.

Den kræver en masse krydderier, men ellers er både fyld og suppe kombineret i én.

Suppen koges med krydderier og smagsgivere samt røde linser, bouillon og kokosmælk. Man plejer at blende ca 50-75 procent af den 'grove' suppe til en lind suppe, og så bruge den fyldige suppe som lidt konsistens. Men man kan også bare blende det hele.

Fang opskriften på en smagfuld opkvikker på en gråvejrsdag herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Mulligatawny

Krydret indisk suppe!

4 portioner 45 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 35 minutter
Ca. 250 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 1 stk løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk gulerod
  • 1 spsk. ingefær, revet
  • 1200 ml grøntsagsbouillon
  • 100 gram røde linser
  • 1 stk æbler
  • 1 stk kokosmælk, dåse
  • 1 tsk spidskommen, stødt
  • 1 tsk karry
  • 1 tsk gurkemeje, stødt
  • 1 tsk koriander, stødt
  • ½ tsk kardemomme
  • ½ tsk kanel, stødt
  • 200 gram kogt kylling, kan undlades
  • 1 stk passada eller hakkede tomater, dåse

Fremgangsmåde

  1. Snit løg og gulerødder fint - svits dem i lidt olie eller smør i 4-5 minutter. Tilføj herefter revet hvidløg, ingefær, finthakket æble og alle krydderierne.
  2. Tilføj dine røde linser, passada og din bouillon - lad det simre uden låg i 30 minutter.
  3. Nu kan du vælge, hvordan du ønsker konsistensen - man plejer at blende ca. 50-75 procent af massen og lade resten være 'chunky'. Blend din ønskede mængde med kokosmælk. Hvis du bruger kold kylling, så trevl det og vend i suppen til sidst og lad det simre i nogle minutter - smag til med krydderier og server rygende varmt.
Del

Seneste nyt

Annonce