Mandekogebogen

Sådan laver du dine egne Peanut Butter Cups med kun 3 ingredienser

Nem, smagfuld klassiker.

Kan man ikke få Reese's snacks i din lokale kiosk?

så kan du lave Peanut butter cups, der smager som klassiske Reese’s – og det kræver kun tre ingredienser og nul bagning.

Læs også: Hjemmelavet musli

De to første ingredienser giver nærmest sig selv: Smeltede chokoladechips og peanutbutter. Det tredje element afhænger lidt af, hvad du er i humør til. Vil du ramme den autentiske Reese’s-smag, så skal du blande din peanutbutter med flormelis. Det gør fyldet sødt, let smuldrende og giver præcis den rigtige konsistens. Alternativt kan du gå lidt sundere til værks med en variant, der blander usødet æblemos og pulveriseret peanutbutter – så får du en version med mindre fedt og sukker. Den giver dog en mild æblesmag, så er du mest til klassikeren, er flormelis-vejen den sikre.

Sådan gør du

Det kræver ikke mere end en mikroovn og lidt plads i fryseren at få dine hjemmelavede peanut butter cups klar. Smelt chokoladechipsene i mikroovnen i intervaller af 20-30 sekunder, indtil massen er blank og flydende. I en separat skål blander du peanutbutter med flormelis (eller æblemos/pulveriseret peanutbutter, hvis du går den vej). Brug en mini-muffinform med papirforme – det gør det nemt at få dem ud bagefter.

Hæld først et lag smeltet chokolade i bunden, tilføj derefter en klat peanutbutterblanding i midten, og afslut med endnu et lag chokolade på toppen. Sørg for, at peanutbutteren ikke rører kanterne, så chokoladen dækker hele vejen rundt. Stil dem på køl i en times tid, eller smid dem i fryseren, hvis du vil have dem ekstra faste.

Når du vil lege videre med opskriften

Når du har styr på basisversionen, er der rig mulighed for at skrue på smag og konsistens. Prøv med crunchy peanutbutter for lidt mere tekstur, eller skift peanutbutteren ud med mandelsmør, solsikkesmør eller endda den uimodståelige Lotus Biscoff spread.

Er du til mørk chokolade? Byt dine chokoladechips ud med en mørkere variant eller lav en halv-halv kombi for mere dybde. Vil du tage det et niveau op, kan du drysse en smule flagesalt ovenpå, som giver den perfekte kontrast til den søde chokolade og peanutbutter.

Og hvis du ikke lige har mini-muffinformen ved hånden, kan du også rulle peanutbuttermassen til små kugler, dyppe dem i chokolade og nyde dem som peanut butter balls.

Tre ingredienser. Ingen ovn. Masser af smag. What's not to like?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce