Flæskesvær med barbecue
Sprøde og krydrede!
Flæskesvær eller slagter-bolcher, som de passende bliver kaldt, er en vaskeægte klassiker af en snack, som kan bruges til mange formål. I al sin enkelthed er det poppede svær fra gris, som kan spises som snack til øl, i en ribbenstegssandwich eller bare nydes på farten.
Flæskesvær er en populær snack i mange lande, herunder Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og USA. I nogle lande serveres de som en del af en større måltid, mens de andre steder bruges som en snack. I Danmark er flæskesvær en del af den traditionelle julemad, hvor de ofte serveres som tilbehør til den berømte danske ret, flæskesteg. De er også en populær snack i danske supermarkeder og delikatesseforretninger året rundt.
For at lave flæskesvær tages svinehudet, som typisk er skåret i små firkanter eller strimler, og lægges på en bageplade eller i en pande. Herefter sættes det i en ovn eller på en kogeplade og steges ved høj varme, indtil det bliver sprødt og gyldent. Det er vigtigt at holde øje med sværene, da de kan brænde på, hvis de får for meget varme.
En god taktik er faktisk at koge dem først, da det er med til at ændre strukturen på sværen og dermed gøre det nemmere at få den til at 'poppe' op - lidt ligesom når man laver langtidsstegt flæskesteg, hvor man først lige har sværen nede i vandet, inden den får fuld knald på toppen.
Man kan også gøre det endnu vildere og lave teknikken, man bruger til chicharrons - men i denne omgang har jeg lavet den 'nemme' opskrift til perfekte flæskesvær.
Det er ganske nemt at lave sprøde flæskesvær - og jeg har fået fingrene i nogle krogmodnet flæskesvær fra Dyrbar, som har ekstra meget smag. Dem har jeg forvandlet til en sprød og lækker omgang barbecue flæskesvær - spicy, krydrede og sprøde!
Sprød snack med en hjemmelavet barbecue-blanding, der lige passer perfekt til den lille sult, øl-snacking eller bare en sidedish til sommerens mange grillretter på terassen.
Fang opskriften herunder:
Barbecue flæskesvær
Krydrede slagter-bolcher!
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 35 minutter
Ingredienser
- 500 gram svær fra gris (eksempelvis krogmodnet flæskesvær fra dyrbar)
- 2 spsk. barbecue-krydderi (se opskriften længere oppe i artiklen)
Fremgangsmåde
- Alt efter hvordan din svær er forberedt, inden den kommer på dit køkkenbord, skal den skæres i tynde strimler - det er oftest sådan, man får sine flæskesvær. Er der en meget stor fedtkant, kan du trimme lidt af, men det er ikke nødvendigt.
- Bring en gryde vand i kog og tilsæt salt (ca. 1 tsk. pr. liter) - smid dine svær op i gryden og lad det småsimre i 20-25 minutter.
- Efter kogning duppes sværene tørre og lægges i et jævnt lag på en bradepande med bagepapir - lad dem lufttørre lidt, mens du forvarmer ovnen på 210 grader varmluft.
- Drys et jævnt lag salt udover sværene og smid dem i ovnen - alt efter din ovns temperament, skal de bages i 30-35 minutter, eller indtil de bliver sprøde og begynder at poppe op med små bobler. De må ikke blive mørke eller sorte.
- Bager du en stor portion, kan du med fordel hælde noget af fedtet fra løbende. Når sværene er færdige lægger du dem på køkkenrulle, så de suger det sidste fedt - i en skål hælder du din barbecue-blanding i og hælder de varme flæskesvær i. Ryst dem grundigt sammen, så de bliver helt coatet - lad dem nu køle helt af, så de bliver perfekt sprøde og klar til snacking!