KitchenAid Artisan 1,5 L elkedel (Test)
Designvenlig og temperaturregulerende.
Går du og leder efter en ny elkedel, som er støjsvag, designvenlig og effektiv? Så har vi lavet en test af Kitchenaid Artisan elkedel, som besidder alle disse egenskaber!
Køb Kitchenaid Artisan lige her*
Kitchenaid har lanceret deres ARTISAN 1,5 L KEDEL 5KEK1522, som melder sig på banen med nye funktioner, optimeret design og stor brugervenlighed.
Og det er absolut en elkedel, som er bedst i test, hvis du går og leder efter en elkedel, som har funktioner, du slet ikke vidste, at du manglede!
Normalt er en elkedel jo bare en elkedel - sådan er det bare, og ofte bruger man ikke meget tid på at udvælge den rette.
Den skal bare have én funktion - kog vand hurtigt.
Og ja, det er også en vigtig faktor, så hvis du søger en utrolig simpel løsning, så er Kitchenaid måske overkill for dig - men hvis du derimod gerne vil gå distancen og få lidt mere for pengene med design, multifunktioner og forbedrede egenskaber, så kommer du milelangt med en Artisan elkedel.
Støjsvag og designvenlig
En af fordelene ved elkedlen er, at den er mere støjsvag i sin opvarmning end gængse elkedler - man kan ikke helt undgå støj, når varmelegemet reagerer med vandet til temperaturreguleringen, men Artisan holder en stabil støjfrekvens fra start til slut, hvor mange almindelige former for en elkedel ofte støjer voldsomt henimod slutningen og kogepunktet.
En af årsagerne til, at denne elkedel er støjsvag, skyldes også, at den er designet med en dobbeltvægget konstruktion på kedlen - og det er lidt gaven, som bliver ved med at give. Foruden at lydisolere vandopvarmningen under brug, så fungerer dobbeltlaget også isolerende, så vandet holder sig varmere i længere tid - og så er overfladen på kedlen desuden køligere, da den ikke er i direkte kontakt med den kogende væske.
En af de største faktorer, som gør denne elkedel interessant, er selvfølgelig designet - det er ofte ikke en elkedel, man stolt viser frem på køkkenbordet.
Det er ofte bare en ‘nødvendighed’.
Men Kitchenaid Artisan elkedel er som så mange andre produkter fra Kitchenaid utrolig stilfuld, minimalistisk og desuden tilgængelig i et væld af forskellige farver. Den kører et robust, retro-lignende design med rene linjer og små detaljer, som gør elkedlen ganske designvenlig.
Regulerbar temperatur
En af de største trækplastre ved denne elkedel er selvfølgelig evnen til selv at regulere temperaturen i et spænd mellem 50-100 grader. Der er mange elementer i madlavningen, hvor du bare skal bruge vand på kogepunktet, men funktionen er velegnet til dig, der nørder i eksempelvis kaffe og te.
Hvis du gør det, så ved du også, at det langt fra er alle slags te og kaffe, som man bare skal tømme spilkogende vand ned i, når man laver en stempelkande eller lignende. Forskellige former for urtete kræver forskellige temperaturer for ikke at dræbe smagen eller måske slet ikke fremhæve de nuancer, som er til stede - og det samme gør sig gældende ved mange typer kaffe: hælder du for varmt vand i, så kan de frigive nogle unødvendige bitterstoffer til smagsoplevelsen.
Selve funktionen med regulering af temperatur gør også, at du kan holde øje med, hvor varmt vandet er efter et stykke tid - både på basen og fra basen - hvilket gør, at du stadigvæk kan bruge vandet til flere formål et stykke tid efter den oprindelige opkogning. Og kedlen afgiver et lille hyggeligt ‘ding’, når vandet er nået til den ønskede temperatur.
Elkedlen sammensmeder ideen om vintage og modernitet i ikke blot sit design men også på de små tekniske detaljer - hvor man på basen kan aflæse, hvor varmt vandet er i spændet på 50-100 grader, så har selve kedlen også et analogt system, som fortæller temperaturens stigning med en klassisk viser.
Samlet vurdering
Overordnet set er Kitchenaid Artisan elkedel en sikker vinder i test, hvis du leder efter en elkedel udover det sædvanlige - både på designfronten og i forhold til funktionerne. Den er til den dyre side af skalaen i forhold til muligheder af produktioner i elkedel-kategorien, men med denne elkedel betaler man netop for design og multifunktioner - det er en elkedel for feinschmeckere, der gerne vil have den rette temperatur til deres varme drikke, et pragteksemplar af en designgadget på køkkenbordet og desuden en maskine, som er støjsvag og effektiv i forhold til at holde temperaturen længe.
ARTISAN 1,5 L KEDEL 5KEK1522
Pris: 1999 kroner