Mandekogebogen

Den du ved nok-issandwich

Guf Guf-kage som issandwich!

Issandwich er en ægte klassiker i det søde køkken, hvor man svøber en god hjemmelavet is i en form for kagebund eller kiksebund.

Det var et kæmpe hit, da jeg eksperimenterede med at lave en klassisk dansk kage om til en issandwich - som blev til drømmekage-issandwich

Det lækre kokoslag fungerer helt perfekt, så jeg tænkte, at tiden var til at lave en ny version!

Og her kom den klassiske Guf Guf-kage eller Den Du Ved Nok-kage i spil - en lækker, chokoladebund toppet en cremet, snasket kokos-kakao-topping.

I stedet for en helt almindelig vaniljeis, lavede jeg en mild og cremet chokoladeis, så man får de lækreste mørke is-sandwich.

Nemme, lækre og uimodståelige - se opskriften herunder.

Hvis du vil se billeder af processen med at forme bund og is, så kan du kigge på fremgangsmåden til mine drømmekage-snitter

Sådan samler du dine issandwich

Sådan laver du din is-base

ANNONCE
Udskriv opskriften

Den Du Ved Nok-issandwich

Guf Guf-kage-is!

10 portioner 4 timer, 30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 4 timer
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 700 kcal pr. portion

Ingredienser

Isbase
  • 700 ml vaniljeis (hjemmelavet eller god købeversion)
  • 30 gram mørk chokolade, 70 %

Den Du Ved Nok-kagebund
  • 100 gram sukker
  • 30 gram smør
  • 100 ml sødmælk
  • 80 gram hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 stk æg
  • 20 gram kakaopulver

Den Du Ved Nok-topping
  • 100 gram kokosmel
  • 100 gram smør
  • 2 dl flormelis
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • ½ dl stærk kaffe el. espresso
  • 2 spsk. kakaopulver

Fremgangsmåde

  1. Lav isen efter forskrifterne i vaniljeis-opskriften - når den er taget af varmen, hælder du den varme ismasse over hakket mørk chokolade og rører det sammen. Stil den på køl - når ismassen er afkølet, køres den på maskinen og hældes i en franskbrødsform foret med bagepapir (12x30 cm). Stil den i fryseren.
  2. Forvarm ovnen til 200 grader. Lav bunden ved at piske sukker luftigt sammen med æg - smelt smørret i mælken i en gryde, og bland hvedemel, kakao og bagepulver sammen i en skål. Så de tørre ingredienser ned i ægget og tilføj 'mælkesmørret'. Rør det grundigt sammen. Hæld det i en form på 25x30 cm foret med bagepapir og bag det i 12 minutter.
  3. Mens bunden er i ovnen, blander du alle ingredienserne til topping i en gryde - smelt det ved lav varme, så det er medgørligt og kan smøres ud. Når bunden kommer ud og har afkølet i 10 minutter, hælder du blandingen over i et jævnt lag. Lad det køle af og smid bunden i fryseren.
  4. Når isen og bunden har sat sig, tager du begge ting ud - flæk bunden på midten og læg dem med topping-siden nedad. Læg isskiven på den ene side, og læg så den anden bund ovenpå med topping udaf - så du har guf guf-glasur udad på begge sider. Pres godt sammen og stil den i fryseren i 30 minutter. Derefter kan du skære dem i mundrette firkanter og enten smide dem i fryseren til senere eller spise med det samme.
Del

Seneste nyt

Annonce