Mandekogebogen

Sådan laver du hjemmebagte knækbrød

Sprøde knækbrød rig på kerner og frø!

Knækbrødet en klassiker til både morgenmad og frokost, og kan med sin sprøde, tynde konsistens fremhæve smagen i mange former for pålæg. Udover det kan man også bruge knækbrødet til tapas, diverse krydrede retter og mange andre forskellige retter, hvor et sprødt element indgår. 

Herunder får du en nem og velsmagende opskrift på knækbrød:

ANNONCE
Sådan laver du hjemmebagte knækbrød

Hjemmebagt knækbrød

Knasende sprødt og lækkert!

45 portioner 30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 150 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 1 dl sesamfrø
  • 1½ dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1½ dl havregryn
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl grahamsmel
  • 1 dl rugmel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk sellerisalt
  • 2 dl vand
  • 1½ dl olivenolie

Fremgangsmåde

  1. Bland alle ingredienserne sammen til en sammenhængende dej. Rul et stykke bagepapir på bordet, som har nogenlunde samme størrelse som din bageplade - halver dejen i 2 eller 3 portioner, alt efter hvor tynde du ønsker dine knækbrød.
  2. Læg et nyt stykke bagepapir over og brug en kagerulle til at få så tyndt en dejplade som muligt. Olien i dejen gør, at bagepapiret slipper, når du har den rette tykkelse.
  3. Brug en pizzaskærer til at skære dejen ud i passende firkanter og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 15-17 minutter.
  4. Lad dem køle helt af på en rist, hvorefter de bliver sprøde og uimodståelige!
Del
Om forfatteren
Rasmus Krarup Jensen Rasmus Krarup Jensen

Følg på:
Instagram

"Mad handler om smag – ikke om mængden af kød på sin pizza, eller manglen af samme på en grøntsagsret. Det handler om smagsoplevelser, nydelsen af at være i det kreative køkken og ikke mindst muligheden for at udvide sin horisont af, hvad mad indebærer."

Kontakt: rkj@connery.dk

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt