Mandekogebogen

Satay Burrito

Burrito med kylling og peanutbutter-sauce!

Den indonesiske opskrift Satay er en genial og nem form for aftensmad, hvor man griller eller steger spyd af kylling og serverer med en cremet, lækker peanutbutter-sauce.

Jeg har fusioneret lidt på min næste opskrift, hvor jeg har valgt at lave en Satay Burrito.

En burrito fyldt med stegt kylling, salat, bønnespirer, avocado, gulerod og en cremet hjemmelavet satay sauce.

I forbindelse med mit samarbejde med Koro har jeg fået en ordentlig sending økologisk peanutbutter i hus, så det skulle trylles med i køkkenet.

Resultatet blev en utrolig lækker, frisk og cremet burrito, som både kan spises lun og kold.

Fang opskriften herunder - her finder du opskriften på de fladbrød, du skal bruge: Hjemmebagte fladbrød. 

ANNONCE
Udskriv opskriften

Satay Burrito

Peanutsauce og fladbrød!

2 portioner 30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 950 kcal pr. portion

Ingredienser

Fladbrød
  • 2 stk fladbrød (se opskriften i artiklen)

Satay Sauce
  • 3 dl kokosmælk
  • 3 spsk. peanutbutter
  • 1 spsk. rød karrypasta (købt eller hjemmelavet)
  • 2 spsk. soyasauce
  • 1½ spsk. citron- eller limesaft
  • 2 tsk rørsukker

Kylling og marinade
  • 2 spsk. soyasauce
  • 1 fed hvidløg
  • 250 gram kyllingebryst
  • 2 spsk. sesamolie (kan undlades)

Fyld
  • 2 håndfuld salat
  • 1 håndfuld bønnespirer
  • 1 stk gulerod
  • 1 stk avocado

Fremgangsmåde

  1. Lav fladbrødene efter opskriften længere oppe i artiklen, så de er klar - skær gulerødder i tynde pinde, skyl salat og bønnespirer og skær avocado i skiver.
  2. Skær kyllingen i strimler og bland sammen med soya, sesamolie og revet hvidløg. Lad det trække i 10-15 minutter.
  3. Rør alle ingredienserne sammen til satay saucen og lad det koge op ved middelvarme - rør hyppigt i det og smag til med mere syre og sødme, indtil den sidder i skabet.
  4. Steg kyllingen på en varm pande i 2-3 minutter, indtil det har fået stegeskorpe og er gennemstegt.
  5. Fordel først det grønne, dernæst kylling og til sidst satay saucen på dit fladbrød, luk siderne indover og rul den sammen til en burrito. Serveres lun.
Del

Seneste nyt

Annonce