Tapas: opskrift og inspiration til hjemmelavet tapas med tilbehør
Inspiration til Tapas-bord.
Tapas er en skøn spise - eller rettere en betegnelse for et måltid, hvor man kombinerer en masse forskellige elementer, som sammen udgør et overdådigt måltid.
Tapas og selve ordet ‘tapas’ har sit ophav i det spanske køkken, og betegner en masse småretter, forretter, kanapeer, snacks og lignende, som man spiser inden hovedmåltidet som en appetitvækker - eller kombinerer for at udgøre et helt måltid bestående af små retter. Tapas findes i forskellige afskyninger i forskellige lande - eksempelvis Meze i det græske køkken eller antipasti i det italienske køkken.
Tapas er blevet fortolket på verdensplan til at være noget, man sammensætter af alle mulige snacks - så tapas er ikke længere noget, der hører til et bestemt verdenskøkken.
Tapas er en global opskrift, som alle kan være med på - hvad enten du er altædende, vegetar, veganer, pescetar, flexitar og alle andre.
Det handler om at finde små retter af alt den gode mad, man elsker - og kombinerer det! Her mødes det indiske, franske, spanske, danske og så videre i en stor pærevælling af lækkerier - alt efter behov og lyst, jo!
Det er skønt at stå og kigge udover et Tapasbord fyldt med lækker mad - ideelt til gæster og gæstemad, hvor man ligesom en buffet kan gå op og smage alle mulige forskellige ting.
Tapas er en nem opskrift, som med det storslåede udvalg af få eller mange snacks ser utroligt indbydende ud.
Meget af det, hvis vi snakker klassisk tapas med charcuteri og ost, kan købes - så du selv kun skal stå kortvarigt i køkkenet. Det er en ret eller opskrift, som udelukker de kræsne - fordi alle kan komme med deres yndlingsmad!
En tapasanretning har egentlig ikke nogen bestemt opskrift - det er igen noget, der afhænger af, hvad du lyster. Jeg plejer at have minimum 5 ‘genrer’ på mit tapasbord (og selvfølgelig en masse god hvidvin og rødvin! Og øl!):
Kød
Det kan være mange forskellige slags - gerne lidt blandet charcuteri med pølser, skinke, røgvarer og lignende.
Flere steder har allerede tapas-pakker, du blot kan købe - eller du kan selv gå til slagteren eller special-forretningen og købe stort ind.
Ost
Og osten er mindst lige så vigtig - her snakker vi eksempelvis en god Vesterhavsost, pecorino eller en spændende ny variant, som din lokale ostehandler har i butikken. Alt efter hvor meget du er til ost, så kan du nøjes med et par enkelte faste oste - eller måske gå all-in med bløde og faste oste, og måske nogle af dem med ekstra meget lagring på!
Brød
Den næstvigtigste ting ved et tapas-bord er brødet - hvad enten vi snakker landbrød, surdejsbrød, knækbrød, dyppebrød, madbrød, snackbrød, rugbrød eller noget helt andet. Der skal være et eller andet element, som man kan supplere kød og snacks med.
Snacks og tilbehør
Snacks dækker over utroligt mange ting - det kan være alt fra saltmandler, glaserede figner eller måske et par majs-spareribs. Der skal være noget, der spiller op imod hovedelementerne og som kan spice tingene op eller rense ganen. Det kan også være frisk frugt eller måske semidried tomater.
Dyppelse
En meget vigtig spiller - hvad enten vi snakker hummus, pesto, tzatziki, Skordalia eller bare en god olivenolie. Det kan også være en god aoli eller måske noget dressing - hjemmelavet eller købt.
Kan eventuelt udvides med:
Dessert
Man kan også sagtens lave tapas dessert - det kommer helt an på, hvad man er i humør til. Nogle laver endda dessert-tapas som en ret, der står alene og udgør hele måltidet!
- her kan det være alt fra små fyldte glas med mousse, cremer eller is. Eller måske små kager eller andre lækre desserter.
Flere tapas-retter og opskrifter kan også laves i god tid eller dagen før, så man ikke skal bruge så mange kræfter på den dag, gæsterne ankommer - hvad enten det er fest, fødselsdag eller bare middag med gæster.
Herunder får du inspiration, opskrifter og idéer til tapas - du kan vælge en eller flere elementer og sætte sammen. Eller du kan bruge et par af opskrifterne og supplerer med egne idéer.
Inspiration til Tapas
Kød:
Ølpølser
Landskinke
Røget mørbrad
Bresaola
Krydret spegepølse
Parma-skinke
Chorizo
- og meget andet. Eksempelvis denne lækre sag fra mit 'hjemland' i Lemvig - Slagterens Tapasfad.
Ost:
Vesterhavsost
Labneh (hjemmelavet cremet friskost)
Bøffelmozzarella
Pecorino
Castello Havarti og Gouda
Blåskimmelost
Parmesanost
- og meget andet.
Brød:
Snacks og tilbehør
Saltmandler
Tørrede figner og dadler
Frisk frugt og melon
Karamelliserede valnødder
Oliven
Kinesiske forårsløgspandekager
Dyppelse
Hvidløgsaoli
Oliven-tapanade
Pesto af forskellige krydderurter (basilikum, rucola, soltørrede tomater)
Dessert-idéer
Hjemmelavet tapas: Inspiration, opskrifter, idéer
Det store tapas-bord!
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 0 minutter
Ingredienser
- 1 stk tapas-lækkerier til folket!
Fremgangsmåde
- Jeg plejer at have minimum 5 genrer på mit tapasbord:
- Kød: Det kan være mange forskellige slags - gerne lidt blandet charcuteri med pølser, skinke, røgvarer og lignende. Flere steder har allerede tapas-pakker, du blot kan købe - eller du kan selv gå til slagteren eller special-forretningen og købe stort ind.
- Ost: Og osten er mindst lige så vigtig - her snakker vi eksempelvis en god Vesterhavsost, pecorino eller en spændende ny variant, som din lokale ostehandler har i butikken. Alt efter hvor meget du er til ost, så kan du nøjes med et par enkelte faste oste - eller måske gå all-in med bløde og faste oste, og måske nogle af dem med ekstra meget lagring på!
- Brød: Den næstvigtigste ting ved et tapas-bord er brødet - hvad enten vi snakker landbrød, surdejsbrød, knækbrød, dyppebrød, madbrød, snackbrød, rugbrød eller noget helt andet. Der skal være et eller andet element, som man kan supplere kød og snacks med.
- Snacks og tilbehør: Snacks dækker over utroligt mange ting - det kan være alt fra saltmandler, glaserede figner eller måske et par majs-spareribs. Der skal være noget, der spiller op imod hovedelementerne og som kan spice tingene op eller rense ganen. Det kan også være frisk frugt eller måske semidried tomater.
- Dyppelse: En meget vigtig spiller - hvad enten vi snakker pesto, tzatziki, Skordalia eller bare en god olivenolie. Det kan også være en god aoli eller måske noget dressing - hjemmelavet eller købt.